EnergiWatch

Nye penge på vej til dansk elbilselskab

Underskuddet i elbilselskabet Clever vokser til 29 millioner i 2013. Kapitalindsprøjtning er på vej. Tilfredsstillende og forventet, siger selskabet. 

Nissan Leaf | Foto: ....

Det er dyrt at være foregangsselskab på elbilområdet i Danmark. Det må være lektien efter dels Better Places' konkurs sidste år, og nu det netop offentliggjorte årsregnskab fra Clever.

Med et underskud i 2013 på 28,8 mio. kr. bød året nemlig på et underskud, der var 4 mio. kr. større end elbiloperatørens underskud på 24,8 mio. kr. året før.

Clever henfører især tabet til de ekstraordinært store omkostninger ved projektet "Test-en-elbil", der har givet 1.600 danske familier mulighed for at teste en elbil. I alt har familierne kørt mere end 3,5 mio. kilometer i forsøget.

Trods det stigende underskud understreger Clever i regnskabet, at resultatet er "tilfredsstillende" og i øvrigt er på linje med forventningerne.

Elbil-branchen har bevaret gnisten trods tamt år

Skuffende salg af biler

Successen med forsøget "Test-en-elbil" har dog ikke smittet af på salget af elbiler i Danmark.

"Selskabet havde forventet mere end dobbelt så mange ny-indregistrerede elbiler i 2013, men til trods for en vigende tilgang af nye elbiler nåede selskabet sine forretningsmæssige mål, hvilket må siges at være tilfredsstillende. Det svigtende antal indregistrerede elbiler skyldes først og fremmest forsinkelser fra producenternes side."

En lang række bilproducenter har været forsinket med nye elbil-modeller. En lang række nye modeller er dog i år på vej ind på markedet i år og næste år. 

Clever åbner hos Shell

Ny kapital på vej

Clever skriver da også i regnskabet, at man forventer, at resultatet i 2014 bliver bedre end i 2013, og at man forventer kraftig vækst inden for hovedaktiviteterne.

Udsigten til vækst er dog ikke nok til, at Clever kan undvære ny kapital. Selskabet varsler således om, at ejerne i foråret vil indskyde ny kapital i selskabet. Præcist hvor stort et indskud, det drejer sig om, er fortroligt, men Clever skriver at det er et to-cifret millionbeløb. Clevers egenkapital er efter årets underskud reduceret fra 49 mio. kroner til 20 mio. kroner.

Det nye tilskud af kapital skal komme fra ejerne, der udgøres af SEAS-NVE, Syd Energi Holding, NRGI, Energi Fyn Holding og EnergiMidt Udvikling, og er en del af selskabets langsigtet strategiplan..

30 millioner fordobler antallet af elbiler

Fakta om Clever-regnskabet

 

(i kroner) 2013 2012
Driftsresultat -29.101.324 -25.023
Årets resultat -28.894.336 -24.819
Kortfristet gæld 9.348.590 17.391
Egenkapital 20.243.555 49.138

Mere fra EnergiWatch

Udkast til el-loft vækker utilfredshed

Den foreløbige udmøntning af el-loftet, som Energi- og Skatteministeriet har arbejdet på, mens Danmark har ventet på en ny regering, er diskriminerende og har mangler, mener man hos Dansk Erhverv.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EnergiWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs