Milliardsats slår fejl for Velux

På fredag fremlægger Velux' moderselskab VKR Holding regnskab for 2013, og allerede nu varsler ledelsen, at det bliver et aldeles skidt et af slagsen.
Til Børsen fortæller adm. direktør for Velux, Jørgen Tang-Jensen, at selskabet har begået en fejltagelse i forbindelse med den største investering i selskabets historie på ikke mindre end 1,7 mia. kr. i udviklingen af en ny generation af energieffektive ovenlysvinduer og en satsning på et nyt segment inden for glastage til erhvervsbygninger og institutioner.
Tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch her
Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her
Velux har indkøbt nye maskiner til alle Velux' 25 fabrikker i 11 lande, og det har kostet mere end budgetteret, ligesom implementeringen af maskinerne i produktionslinjen er sket for hurtigt og forkert.
"Vi har betalt et meget stort tal i lærepenge; det er ikke livstruende for os, men der skal ikke herske tvivl om, at året ikke er gået tilfredsstillende," siger Jørgen Tang-Jensen, der ikke vil sige, hvor stort tabet på investeringen er, hvilket heller ikke vil fremgå af regnskabet fra VKR Holding, da Velux ikke aflægger særskilt regnskab.
VKR-koncernen havde i 2012 en omsætning på 17 mia. kr. og et driftsoverskud på 1,5 mia. kr.
Som et lille kuriosum kan det nævnes, at Dong Energys kommende formand, Thomas Thune Andersen, har været næstformand i VKR Holding siden 2010.
Velux-vinduer bag 3,6 mia. kr. til velgørenhed
Danskere i den globale energitop
Relaterede artikler:
Velux-vinduer bag 3,6 mia. kr. til velgørenhed
For abonnenter
Danskere i den globale energitop
For abonnenter
Ny lov skal gøre det koldere at være gråspurv
For abonnenter