Hovedaktionær i Novozymes sælger aktier for 38 mio. kr.
Hovedaktionæren i enzymproducenten Novozymes, Novo A/S, har solgt aktier i selskabet for 38,2 mio. kr. i løbet af onsdagen og torsdagens handel.
Det fortæller Novozymes i en fondsbørsmeddelelse fredag.
"Dette salg er gennemført i henhold til tidligere udmeldte hensigt fra Novo A/S om at bibeholde sin relative beholdning af B-aktier på niveauet før kapitalnedsættelsen den 5. april 2013, skriver Novozymes i meddelelsen.
Ligeledes torsdag har Thomas Videbæk, der er udviklingsdirektør hos Novozymes, solgt aktier i selskabet, der tirsdag overraskede positivt med sit årsregnskab for 2013. Thomas Videbæk har solgt 37.059 aktier til en samlet transaktionsværdi på 8,8 mio. kr., fremgår det.
Novo A/S sad inden transaktionerne onsdag og torsdag på 25,5 pct. af aktiekapitalen og 70,1 pct. af stemmerne i Novozymes.
/ritzau/FINANS
Relaterede artikler:
Danske milliardinvesteringer i farezonen
For abonnenter