Rockwool opjusterer
Isoleringskoncernen Rockwool opjusterer sine forventninger til hele 2013's resultat i forbindelse med selskabets regnskab for tredje kvartal onsdag eftermiddag.
Rockwool venter nu et overskud på 800 mio. kr. for hele året mod tidligere ventet 700-750 mio. kr. Omsætningen ventes fortsat at lande "lidt højere" end i 2012, hvor omsætningen blev 14.664 mio. kr.
Derudover venter Rockwool nu investeringer, eksklusive akkvisitioner, på 1350 mio. kr. mod den tidligere forventning om 1500 mio. kr.
Rockwool: Kina er blevet for usikkert
Analytikerne ventede allerede inden regnskabet for tredje kvartal et noget højere resultat end Rockwool selv. Konsensus inden regnskabet var således et overskud på 814 mio. kr. i 2013 på baggrund af en omsætning på 15.096 mio. kr., viser estimater indsamlet af SME Direkt for Ritzau Finans.
Stærk stigning fra sidste år
Stenuldsproducenten kom ud af tredje kvartal med en omsætning på 3937 mio. kr. samt et driftsresultat (EBITDA) på 711 mio. kr. Analytikerne havde på forhånd sigtet efter en omsætning på 4003 mio. kr. samt et
EBITDA-resultat på 695 mio. kr. ifølge estimater indsamlet af SME Direkt for Ritzau Finans.
Rockwool scorer millioner på Sydafrikas kul-satsning
På bundlinjen leverede Rockwool et resultat før og efter skat på henholdsvis 441 og 309 mio. kr. mod analytikernes forventning om et overskud på 410 mio. kr. før skat og 283 mio. kr. efter skat.
I tredje kvartal 2012 omsatte Rockwool for 3875 mio. kr. og leverede et driftsresultat (EBITDA) på 688 mio. kr. Resultatet før skat i tredje kvartal i fjor blev 372 mio. kr., mens nettoresultatet var et plus på 257 mio. kr.
Opkøb giver bonus
Rockwool bekræfter desuden i regnskabet, at det nylige opkøb af tagproducenten Chicago Metallic Corporation forventes at bidrage positivt med en effekt på 150-200 mio. kr. på årets omsætning, ligesom nettoresultatet ventes at blive påvirket med 10 mio. kr.
Hurtigt Rockwool-opkøb styrker udsigter
Rockwools forventninger til markederne er desuden fortsat positive som følge af forbedrede markedsbetingelser i Vesteuropa og visse markeder i Østeuropa.
I Kina er det danske selskab fortsat lidt ramt af manglende lovgivning omkring brug af ikke-brandbar isolering, men generelt hersker der "positive" betingelser i Sydøstasien, fortæller Rockwool.
Efter at have været begunstiget af lavere kokspriser i første halvår 2013, begyndte prisfaldene at flade ud i tredje kvartal. Og den tendens ventes også at fortsætte året ud.
"Prisfaldet på støberikoks er stoppet i tredje kvartal og forventes at stabilisere sig i løbet af fjerde kvartal. Hvad angår andre råvarer, forventes den lempelige tendens at fortsætte. De gennemsnitlige salgspriser antages at forblive stabile i resten af 2013," skriver Rockwool i regnskabet.
Rockwool tror fortsat på Europa
/ritzau/FINANS
Relaterede artikler:
Rockwool scorer millioner på Sydafrikas kul-satsning
For abonnenter