Olielobby stækker Novozymes næste år

Olieindustrien har vundet første runde i kampen mod den amerikanske ethanolindustri om mandatet for iblanding af biobrændstoffer for næste år.
Rygterne har været mange, og de seneste, der talte om, at Environmental Protection Agency (EPA) var på vej med et forslag, som ville reducere kravet for iblanding af biobrændstoffer i Renewable Fuels Standard (RFS) for næste år, talte sandt.
Han skal sikre Novozymes et vinderhold
Fredag aften foreslog EPA, at kravet for 2014 sænkes til totalt 15,21 mia. gallon fra oprindelig 18,15 mia. gallon, og at kravet for den majsbaserede bioethanol sænkes til 13,01 mia. gallon fra tidligere 14,4 mia. gallon. Og selvom EPA fastholder, at regeringen ønsker at sikre en fortsat langsigtet vækst af industrien, er der tale om en skuffelse for ethanolindustrien, der ønskede en fastholdelse af kravet.
Novozymes-kunde leverer flot overskud
Problemet er den såkaldte Blend Wall, der tillader maksimalt 10 pct. ethanolindhold i benzinen. Med et benzinforbrug på godt 130 mia. gallon om året, er der en naturlig grænse for iblanding af bioethanol på omkring 13 mia. gallon, hvis ikke de 10 pct. skal overskrides. På føderalt niveau er E15 benzin med 15 pct. bioethanol for længst godkendt, men det er i praksis endnu ikke særlig udbredt.
Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch
Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her
EPA inviterer nu interessenter til at deltage i diskussionerne om, hvordan de udfordringer skal overkommes.
"Biobrændstoffer er en vigtig del af Obama-administrationens "all of the above" energistrategi, som hjælper med at reducere vores afhængighed af udenlandsk olie, sænke vores udledning af drivhusgasser og kreere arbejdspladser," siger EPA's chef Gina McCarthy i meddelelsen fra EPA og forsætter:
"Vi har gjort fantastiske fremskridt de senere år, og EPA støtter fortsat RFS'ens mål om øget produktion af biobrændstoffer og anvendelse. Vi ser frem til at arbejde med alle interessenter med henblik på at udvikle en endelig regel, som opretholder styrken og løfter af RFS-programmet. EPA håber at finde frem til en løsning, så der ikke skal ændres på volumen-kravene i fremtiden," fremgår det.
/ritzau/FINANS
Relaterede artikler:
Han skal sikre Novozymes et vinderhold
For abonnenter
Novozymes-kunde leverer flot overskud
For abonnenter