USA's produktion af ethanol på højniveau

Ikke siden begyndelsen af sidste år har den amerikanske produktion af bioethanol været så høj som nu, viser de seneste tal.
Foto: Dupont
Foto: Dupont
RITZAU FINANS

De amerikanske ethanolproducenter fortsætter med at øge produktionen. I sidste uge steg produktionen af bioethanol med 2,8 pct. til 927.000 tønder om dagen, hvilket er det højeste niveau siden februar 2012, men dog stadig noget under rekorden fra sidste uge af 2011, da produktionen var på 963.000 tønder.

Det viser de seneste data fra Energy Information Administration, EIA, som blev offentliggjort torsdag.

Siden årsskiftet er der i gennemsnit produceret 845.000 tønder bioethanol dagligt i USA - eller et fald på 2,4 pct. i forhold til sidste år. Ethanollagrene var stort set uændrede 15,2 mio. tønder i sidste uge.

Han skal sikre Novozymes et vinderhold

Med en gennemsnitlig ugentlig produktion på 845.000 tønder om dagen år-til-dato og under forudsætning om en fastholdelse af den nuværende ethanolproduktion på 927.000 tønder om dagen resten af året, vil produktionen for hele året lande på godt 13,1 mia. gallon, viser beretninger fra Ritzau Finans. Det vil i givet fald være lidt under sidste års produktion på 13,3 mia. gallon.

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

Efter en meget sløj start på året, som var påvirket af meget høje majspriser oven på sidste års skuffende majshøst, er produktionen kommet godt tilbage særligt inden for de seneste uger. Årsagen er ikke mindst en høst, der tegner til at blive rekordhøj. Udviklingen er godt nyt for Novozymes, som er den største leverandør af enzymer til fremstilling af bioethanol fra majs, som fortrinsvis produceres i USA.

For en uge siden offentliggjorde landbrugsministeriet, USDA, sit seneste skøn for produktion og udbud af majs for 2013/14, og estimatet for produktionen blev løftet til rekordhøje 13.989 mio. bushels fra 13.843 mio. bushels. Lægges det sammen med primo majslagrene, giver det et udbud på 14.837 mio. bushels.

Novozymes åbner grønt udstillingsvindue

Som følge af lanceringen af nye dyrere og bedre enzymer har Novozymes' salgsvækst i år overgået produktionsvæksten. I Q3-regnskabet fortalte selskabet om en organisk vækst af bioenergienzymer på 6 pct. i årets første tre kvartaler. Til sammenligning anslår Energy Information Administration, at den amerikanske produktion af ethanol er faldet med 4 pct. i forhold til den tilsvarende periode sidste år.

Forskellen var endnu større i tredje kvartal, hvor produktionen vurderes at være faldet med omkring 3 pct., mens Novozymes oplevede en vækst i salget på 22 pct. organisk fra tredje kvartal sidste år.

/ritzau/FINANS

Novozymes vil overraske kunderne

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også