Topkarakter til ny elbil fra Volkswagen

Elbiler er lige så sikre som andre biler, fastslår bilistorganisation efter crashtest.
Folkevogn up!
Folkevogn up!
AF KURT HEDEVANG

Der er ingen grund til betænkeligheder over sikkerheden i elbiler. De klarer en crashtest lige så godt som de almindelige biler.

Det fastslår den tyske bilistorganisation ADAC, der netop har gennemført en crashtest med Volkswagens elektriske up!

Selv om VW e-up! ifølge ADAC er cirka 250 kilo tungere end benzinudgaven, klarer den crashtesten præcis lige så godt som den benzinudgave, ADAC crashtestede i 2011.

Hård kamp om elbilerne 

Batteriet klarede belastningen

Eludgaven er bl.a. tungere på grund af sit batteri, men alligevel forblev kabinen intakt ved crashtesten, og også batteri, elmotor og ledningsnet stod for belastningen.

"Der er ingen yderligere risiko ved eludgaven sammenlignet med bilen med almindelig motor," lyder dommen fra ADAC.

Tilbage i 2011 testede ADAC elbilen Mitsubishi i-Miev, og også den fik topkarakter.

Clever: Elbiler vinder på driftsøkonomi 

Den mest miljøvenlige

Samtidig slår ADAC fast, at VW e-up! ikke kun er sikker, men også meget miljøvenlig. Her får bilen også topkarakteren fem stjerner. Et CO2-udslip på 77 gram per kilometer er det laveste, ADAC endnu har registreret i sine øko-test af bilerne.

Når elbilerne får beregnet et CO2-udslip, er forklaringen, at ADAC medregner CO2-udslippet ved produktionen af strøm.

Det eneste negative ADAC kan finde ved VW e-eup! er prisen på 26.900 euro i Tyskland.

Clever lander aftale med Volkswagen 

Bilen er klar i Danmark

Volkswagen i Danmark har netop i samarbejde med elbiloperatøren Clever præsenteret VW e-up! i Danmark.

Bilen koster fra 186.000 kr.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også