Rigmand vil give tredjedel af milliardfirma til ansatte

Hvad skulle man med en masse penge, spørger Bent Jensen, adm. direkfør for Linak, der bl.a. laver komponenter til solcelle- og vindparker.
Foto: Linak
Foto: Linak
RITZAU FINANS

I en tid med udflytning af arbejdspladser og store direktørbonusser, meddeler industrivirksomheden Linaks ejer og administrerende direktør, Bent Jensen, at han agter at gå en anden vej.

Han har besluttet at overdrage en tredjedel af den succesfulde virksomhed til en fond, der blandt andet skal styres af medarbejderne. Det skal ske, når han og hans hustru dør, skriver Fagbladet 3F.

"Det er den bedste løsning for at sikre Linaks overlevelse i Danmark. Man kunne også sælge virksomheden, men hvad skulle man med en masse penge," siger Bent Jensen.

Linak producerer blandt andet systemer til hæve-sænke-borde og hospitalssenge, men virksomheden bruger som aktuatorer til forskellige komponenter til solcelle- og vindparker med produktlinjen Techline.

Produkterne har så stor succes, at koncernen sidste år lavede et overskud på 272 millioner kroner efter skat af deres omsætning på 2,2 milliarder.

Ydmyg jyde har tjent tykt på energiløsninger 

Medarbejderne i virksomheden har stor forstand på produktionen, og de vil være de bedste til at drive virksomheden fremover, lyder det fra den administrerende direktør. Sammen med folk udefra skal de kontrollere fonden.

"Der skal være plads til alle i den fond. Alle niveauer skal være repræsenteret. Der skal i hvert fald være nogle 3F'ere også, sammen med ingeniører og andre grupper, siger Bent Jensen.

Bent Jensens to døtre har hver fået overdraget en tredjedel af virksomheden. Fonden skal altså eje den sidste tredjedel. Døtrene har ikke intentioner om at drive virksomheden, så den fremtidige konstruktion vil også sikre firmaet mod trælse familiestridigheder, forklarer Bent Jensen.

Blandt de ansatte er der glæde over udsigten til at få plads i fonden.

"Vi frygtede, at vi blev solgt til en kapitalfond, der flyttede os til udlandet. Så det giver en stor tryghed for os, at planen nu er at vi bevarer arbejdspladserne i Danmark, siger Hanne Kliver Anker, der er tillidsrepræsentant for 3F'erne i Linak.

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Den 1. juni begyndte Senvions tidligere økonomidirektør Manav Sharma som amerikansk landechef for Nordex. Snart får han en ny fabrik at råde over. | Foto: Senvion

Nordex genstarter produktion i USA

For abonnenter

Læs også