Ros til Rockwool efter trecifret million-opkøb

Det giver god mening, når Rockwool lægger små 800 mio. kr. for amerikansk loftsproducent, mener analytiker.
Rockwool | Foto: JOHAN MIKKELSEN
Rockwool | Foto: JOHAN MIKKELSEN

Rockwool har med 780 mio. kr. og et opkøb af Chicago Metallic Corporation sat skub i selskabets Rockfon-forretningskonceptet, der leverer loftsløsninger.

Det er fornuftigt, vurderer Janne Vincent Kjær, Rockwool-analytiker i Jyske Bank.

”Det virker som et interessant opkøb, der øger Rockwool’s eksponering mod et marked i vækst. Så på den måde giver opkøbet god mening også med mulighed for at udnytte et fælles distributions- og produktionsnetværk," siger hun til EnergiWatch.

Rockwool køber amerikansk loftsproducent 

God pris

Chicago Metallic Corporation sælger arkitektoniske byggeprodukter som blandt andet metalpaneler og loftssystemer.

Prisen på de 780 mio. betegner analytikeren som "fair" med henvisning til, at selskabet med en EV/EBITDA (selskabets værdi i forhold til driftsindtjeningen før skat, red.) på omkring en 7,2 gange, hvilket er lavere end Rockwool selv handler til.

Selve opkøbet af selskabet, der sidste år havde 600 ansatte og omsatte for 139 mio. dollar, er noget, der ifølge Janne Vincent Kjær sætter sit præg på hele Rockwool-forretningen.

"Det her får en betydning, der kan mærkes. Det giver cirka fem pct. ekstra på omsætningen,” forklarer hun.

Omsætningen i Rockwool-koncernen rundede sidste år 14 mia. kr.

Flere danskere vil energirenovere

Russere udsætter Rockwool for chikane og trusler 

USA-forretning i fremdrift

Analytikeren fortæller, at Rockwool vækster kraftigt på det interessante amerikanske marked.

”De tager markedsandele inden for isolering, hvor de også har lavet en interessante aftaler med bl.a. Lowes og Home Depot,” siger hun.

Satsningen på det amerikanske marked har været i gang i længere tid. Selskabet offentliggjorde sidste sommer planer om opførelsen af den første amerikanske fabrik, en investering på 125 mio. euro.

Fabrikken, der skal producere stenuldsisolering og anlægges i sydstaten Mississippi, står efter planen klar næste år, hvor den ifølge Rockwool vil producere mere end 100.000 tons stenuldsisolering årligt.

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

Synergi-effekter

Udover de muligheder, der ifølge Janne Vincent Kjær nu eksisterer i form af udnyttelse af et fælles distributions- og produktionsnetværk i USA, fremhæver Rockwool selv andre synergimuligheder.

"Dette opkøb komplementerer fint det eksisterende ROCKFON-forretningskoncept. Det vil give os mulighed for at tilbyde og udvikle mere komplette løsninger til vores kunder ved at tilbyde ikke blot loftspanelerne, men også det metal-skinnesystem, som er et væsentligt element i et nedhængt loftssystem," siger divisionsdirektør i Rockwool Herman Voortman i en børsmeddelelse.

Han lægger samtidig op til, at opkøbet sætter "yderligere skub i koncernens loftsstrategi i Nordamerika og Asien".

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Foto: Brian Karmark

Bladt afskediger topchef

For abonnenter