EnergiWatch

Europa taber grøn førertrøje

USA og Kina skruer op for investeringerne i cleantech, mens Europa taber terræn, viser opgørelse.

Cleantech-eventyr som Tesla - her med en rød model Roadster - er med til at give Europa baghjul. Foto: Tesla

Efter et jammerligt første kvartal af 2013 kan cleantech-virksomheder lune sig ved en opgørelse fra Bloomberg, der viser, at investeringer i sektoren på globalt plan er steget med 22 pct. fra første til andet kvartal i 2013 og dermed lander på 53,1 mia. dollar.

Desværre må de også konstatere, at det stadig er et godt stykke under niveauet sidste år på samme tid, hvor investeringerne udgjorde 63,1 mia. dollar, skriver Bloomberg.

Det er især USA, Kina og Sydafrika, der har taget spenderbukserne på, mens det derimod går den modsatte vej for Europa.

I andet kvartal faldt de grønne investeringer i Europa 44 pct. til 9,5 mia. dollar, hvilket er det laveste niveau i seks år, og hvilket ikke mindst skyldes, at regeringer fra Tyskland til Spanien har skåret kraftigt i støtteordningerne til sektoren. Det er således på niveau med USA, som også investerede for 9,5 mia. dollar (en stigning på 155 pct.), men markant mindre end Kina, hvor investeringerne steg med 63 pct. til 13,8 mia. dollar.

Cleantech-konkurs giver investeringsfond kæmpeminus 

"Tallene er et miks af sødt og surt," udtaler Michael Liebreich, CEO hos Bloomberg New Energy Finance, der står for opgørelsen af cleantech-investeringerne.

Det "sure" er ifølge ham den generelt lavere udvikling på globalt plan, mens han især hæfter sig ved den positive trend i USA, som han bl.a. tilskriver forlængelse af skatteordningen på vind - den såkaldte PTC-ordning.

Frihandel kan booste skrantende grøn eksport 

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

Mere fra EnergiWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EnergiWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs