DONG vil sælge bioteknologi globalt

Efter flere år med massive tab vil Dong Energy nu forsøge at gøre datterselskabet Inbicon til en global succes, skriver Børsen. Fremstødet for Inbicon kommer efter, at DONG samlet har investeret mere end én mia. kroner i selskabet.
Dong Energy sigter mod at sælge en stribe licensaftaler i lande som Kina, Brasilien, Malaysia og Mexico. Energigiganten er igennem en benhård oprydning, men et af de få områder, der har overlevet udrensningen, er datterselskabet Inbicon, som står bag udvikling og produktion af bioetanol. Topledelsen i Dong Energy, har ellers sat en stribe af aktiviteter i bero, men biobrændsel har overlevet.
Biofuels kan vende op og ned på Novozymes
"Der er et meget stor potentiale i det her. Det er min klare vurdering, ellers havde jeg aldrig taget jobbet," siger Henrik Maimann, direktør for Inbicon, til Børsen.
Han kom til Dong Energy for et år siden med den klare opgave, at føre Inbicon ud på verdensmarkedet for biobrændsel til biler, kaldet bioetanol. Dong Energy har haft disse ambitioner de sidste fem år, men finanskrisen og ikke mindst afmatningen i opbakningen til vedvarende eneregi, har sat satsningen i stå. Men nu er Dong Energy klar. Særligt det kinesiske marked baner vejen.
"Det er nu, Inbicon og Dong Energy skal af sted. Løbet er skudt i gang og det er et hårdt udskilningsløb om, at ende med at have den teknologi, der vinder," siger Jyske Bank-analytiker Jens Thomsen til Børsen.
Produktionen af biobrændstoffer skal tvinges ned
Tilført 300 mio. ekstra
Inbicon har netop aflagt regnskab og det står klart, at selskabet samlet har kostet Dong Energy en mia. kr. i samlede investeringer. Selskabet er et af de ganske få, der har overlevet Dong Energys voldsomme fokusering, som skete efter Henrik Poulsen trådte til som topchef sidste sommer. Han har lukket ned for investeringer i elbilsatsningen Better Place, en række gas-aktiviteter, affaldsforbrænding, landvindmøller og vandkraft.
I regnskabet tilføres Inbicon 300 mio. kr. og der stilles samtidig klare mål for, at nu skal der tjenes penge efter mange års opbygning og test.
Brasiliansk millionlån til Novozymes-partner
Hård konkurrence
For lidt over et år siden skar DONG ellers voldsomt ned på Inbicon, da man gik væk fra daglig drift og over til ren testproduktion. Samtidig tog DONG ved den lejlighed afsked med samlet 19 ansatte. På det globale marked skal Inbicon blandt andet konkurrere mod teknologi fra Italien og Brasilien, der har satset stort på bioethanol-teknologi.
Den danske og europæiske opbakning til bioethanol gør ikke ambitionerne lettere for DONG Energy. Mens reel opbakning til andengenerations bioethanol er forduft-t i Danmark, nyder teknologien stor velvilje i USA. Her har man indført konkrete mål og støtte til ethanolen. Blandt andet er der indført lovkrav om, at 60 af de 136 mia. liter amerikansk biobrændstof i 2022 skal være andengenerations bioethanol. Tilsvarende målsætninger findes ikke i Europa, og i regeringens Energistrategi 2050 hedder det blot, at "EU skal arbejde for mulighed for prioritering af andengenerations biobrændstoffer".
Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch
Relaterede artikler:
Brasiliansk millionlån til Novozymes-partner
For abonnenter
Milliardprojekt er truet af politisk kursskifte
For abonnenter