Rockwool efter retssag: Vi var ikke “unødigt skræmmende”

Efter et nederlag i Sø- og Handelsretten hæfter Rockwool sig ved, at selskabet ikke blev dømt, fordi man havde skrevet faktuelt forkert om konkurrenters isoleringsprodukter.

Plastindustrien vandt i går en sejr over Rockwool, da stenuldproducenten i Sø- og Handelsretten blev dømt for overtrædelse af markedsføringsloven.

Rockwool havde i februar 2011 udsendt et nyhedsbrev med to artikler, der ifølge retten havde til formål direkte eller indirekte at påvirke afsætningen hos konkurrenten, ved at overdrive de negative konsekvenser ved brug af skumplast som isolering. Det mener Rockwool ikke og fastholder, at nyhedsbrevet alene var tænkt som investorinformation.

“Det handler ikke om at få nogen til at foretrække en bestemt isolering frem for en anden. Det var ikke med produktsalg for øje,” siger Lars Wodschow, kommunikationschef hos Rockwool.

Her hæfter man sig ved, at Sø- og Handelsretten ikke har dømt Rockwool, fordi selskabet har skrevet noget, der er faktuelt forkert.

“Det er så i den konkrete fremstilling, i den enkelte artikel, at vi har bevæget os over stregen. Der må vi konstatere, at retten har fundet, at det er for meget,” siger han.

Rockwool dømt for "unødigt skræmmende" markedsføring 

Dommen kan få principiel betydning

Lars Wodschow mener, at afgørelsen kan have principiel betydning. For hvor Rockwool mener, at der alene er tale om investorkommunikation, mener retten, at der desuden er tale om markedsføring. Og det er netop en overtrædelse af markedsføringsloven, som Rockwool blev dømt skyldige i.

“Det betyder, at vi bliver nødt til at se på investorkommunikation med mere kritiske briller, end vi har gjort tidligere. Det er for tidligt at sige, om det vil få konsekvenser for andre selskaber, men set med vores øjne er det ikke helt i tråd med den underliggende trend der er om, at man skal styrke kommunikationen og transparensen over for primært mindre investorer,” siger Lars Wodschow.

Rockwool-chef: Markedet lægger for stor vægt på enkelt kvartal 

Rockwool tabte sagen, og skal betale Plastindustrien 150.000 kr. i sagsomkostninger, fordi Rockwool i sit nyhedsbrev har skrevet om brandfaren ved skumisolering på en måde, der ifølge Sø- og Handelsretten virker “unødigt skræmmende.

Rockwool: Ikke "unødigt skræmmende"

I artiklerne skriver Rockwool blandt andet om brandfaren ved skumisolering, som medlemmer af Plastindustrien producerer, på denne måde:

"Isoleringsmateriale af skumplast er … kendt for at være ekstremt brandbart" og ”Skumisolering udvikler en meget kvælende røg, og når først der går ild i materialet, brænder huset fuldstændig ned."

Du synes ikke, at det  er unødigt skræmmende (Lars Wodschow, red.)?

“Nej, jeg hæfter mig ved, at ud af nogen og 20 udsagn (i artiklerne, red.), som de har bedt os om at dokumentere, der har retten fundet, at udsagnene er dokumenterede,” siger kommunikationschefen.

Plastindustrien havde gjort krav på én mio. kr. i erstatning, men det krav underkendte retten, fordi industrien ikke kunne dokumentere at have lidt et tab.

Rockwool har ikke besluttet sig for, om man vil anke dommen.

Bank: Stadig positive udsigter for Rockwool

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også