Dansk pyrolysespecialist får grønt lån til endnu en affaldsfabrik i Indien

Den fællesnordiske statsfond Nefco har bevilget 15 mio. kr. til danske Mash Makes. Firmaet vil opføre sin anden indiske fabrik, hvor biomasseaffald omdannes til biokul og -olie ved hjælp af pyrolyse.
Adm. direktør Jakob Andersen fra MASH Makes | Foto: Mash Makes/PR
Adm. direktør Jakob Andersen fra MASH Makes | Foto: Mash Makes/PR

Den danske cleantech-virksomhed Mash Makes kan nu etablere anden fabrik i Indien. Virksomheden, der specialiserer sig i produktion af biobrændstof, biokul og CO2-kreditter har nemlig fået et lån på 15 mio. kr. fra fonden Nefco.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Mash Makes og Nefco.

Fabrikken, som bruger pyrolyse til at omdanne biomaseaffald til biobrændstoffer, skal ligge lige ved siden af den første fabrik, som Nefco finansierede i 2022. De to fabrikker er således placeret i Udupi på den indiske vestkyst i delstaten Karnataka.

Nefco-fonden blev stiftet af de fire nordiske lande i 1990 og hjælper med at finansiere nordiske vækstvirksomheders ekspansion af grøn teknologi til udlandet. 

“Nefco har været en afgørende faktor for skaleringen af vores virksomhed og teknologi, da det har muliggjort opførelsen af vores to første produktionsanlæg. Kursen er dermed sat for, at MASH Makes kan blive den førende virksomhed inden for CO2-negativ biokul og en vigtig udbyder af bæredygtig bioolie som et alternativ til fossile brændstoffer,” siger adm. direktør Jakob Andersen fra Mash Makes i meddelelsen.

For udlåneren Nefco er det vigtigt, at de støttede projekter giver tydelige miljø- og klimamæssige afkast. 

”Mash Makes har skabt en teknologi, som kan ekspanderes til andre lande med store landbrugsarealer, hvor affaldsprodukterne kan omdannes til biobrændstoffer,” siger investment manager Søren Berg Rasmussen fra Nefco i pressemeddelelsen.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie CleantechWatch)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også