Tesla tilbagekalder 2 mio. biler på grund af fejl i autopilot

Det svarer til stort set alle Tesla-biler på de amerikanske veje.
Teslaernes autopilot er ikke nødvendigvis i stand til at afværge fejlanvendelse af systemet, lyder det fra amerikanske trafikmyndigheder. | Foto: Florence Lo/Reuters/Ritzau Scanpix
Teslaernes autopilot er ikke nødvendigvis i stand til at afværge fejlanvendelse af systemet, lyder det fra amerikanske trafikmyndigheder. | Foto: Florence Lo/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Den amerikanske elbilproducent Tesla tilbagekalder 2 mio. amerikanske biler på grund af en angivelig fejl i bilernes autopilot.

Det rapporterer nyhedsbureauet Dow Jones.

Det svarer stort set til samtlige Tesla’er på det amerikanske vejnet, men selv om der er tale om et stort antal, har det næppe større betydning for Teslas aktiekurs, vurderer nyhedsbureauet.

Tilbagekaldelsen drejer sig om fire Tesla-modeller produceret mellem 2012 og 2023, og den følger en meddelelse fra de amerikanske trafikmyndigheder, som påpeger, at bilernes autopilot - Autosteer - ikke nødvendigvis er i stand til at afværge fejlanvendelse af systemet.

Autosteer skal leve op til kriterierne for SAE 2-systemer, som bestemmer, at chaufføren skal være 100 pct. opmærksom hele tiden under kørslen. Først systemer på niveau 3 og 4 tillader, at en del af opmærksomheden ved for eksempel kørsel i tæt trafik overlades til autopiloten. Kun få bilmodeller er udstyret med en autopilot, som opfylder kriterierne for system 3 og 4.

Hverken Tesla eller trafikmyndighederne - The National Highway Traffic Safety Administration - har oplyst, hvilken slags fejlanvendelse, der kan være tale om, eller hvordan den angivelige fejl skal udbedres.

Tesla-aktien taber 0,9 pct. i formarkedet frem mod amerikansk aktieåbning senere onsdag eftermiddag.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også