Danfoss får texansk generalkonsul i folden
Der er en ny sherif i byen.
Nærmere betegnet er der tale om Jacob Vind, som indtager rollen hos Danfoss som ny ekspert i den globale vandindustri.
Han kommer fra en stilling som chef for handel og regionsdirektør for Nordamerika hos Udenrigsministeriets Eksportråd – The Trade Council.
Før da har han blandt andet været generalkonsul og handelskommissær i Texas samt chef for Udenrigsministeriets Vandteknologialliance i Nordamerika (Water Technology Alliances).
”Jeg kan ikke vente med at dykke tilbage ned i (bah-duh-tsh) vandsektoren og arbejde med (ligeså) passionerede kolleger hos Danfoss og resten af den danske og internationale vandsektor,” skriver han i et opslag på Linkedin.
Jacob Vind tiltrådte sin nye stilling fredag 1. september.
(Denne artikel er leveret af vores søstermedie CleantechWatch)