Spirii indgår britisk samarbejde

Ladeaktøren har fundet sig en ny partner i britiske Vital EV, 
Tore Harritshøj, adm. direktør for Spirii. | Foto: Pr Spirii
Tore Harritshøj, adm. direktør for Spirii. | Foto: Pr Spirii

Spirii vil gerne være større i Europa, og med et nyt samarbejde i Storbritannien er ambitionerne en kende tættere på. 

Vital EV har nemlig valgt Spirii til at udvikle selskabets softwareplatform, Occulus, som Vital EV skal bruge til at administrere og skalere sine kunders netværk af lynladere på tværs af producenter.

“Vi er enormt glade for, at Vital EV har valgt Spirii til at udvikle deres eMobility-platform. Vital EV meldte klart ud, at de gik efter en platform på allerøverste hylde, og det kunne vi leve op til. For mig er samarbejdet derfor et bevis på, at vi er fuldt ud rustede til at drive omstillingen til elbiler på tværs af hele Europa i samarbejde med ladeoperatørerne,” siger Tore Harritshøj, adm. direktør og medstifter af Spirii, i en meddelelse. 

Aftalen med Vital EV omhandler fra begyndelsen 750 lynladere i Storbritannien. Vital EV får tilknyttet et udviklingsteam fra Spirii, som skal bidrage til at optimere og udvide samarbejdet, som det giver mening med markedsudviklingen. For Spirii giver det også god medning med et samarbejde inden for lynladning, da det er et fokusområde for ladeaktøren, forklarer den adm. direktør. 

“Der er ingen tvivl om, at lynladning spiller en nøglerolle i den elektriske omstilling. Det skal være nemt og problemfrit at køre elbil, og det kræver først og fremmest hurtig opladning. Det kan derfor ikke gå hurtigt nok med at få accelereret udrulningen,” siger Tore Harritshøj. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også