Tesla leverer rekordmange elbiler i andet kvartal efter prisnedsættelser

Rekordhøjt salg dæmper risiko for ny prissænkning, vurderer analytiker.
Foto: Arnd Wiegmann/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Arnd Wiegmann/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Tesla leverede i andet kvartal rekordmange nye biler og oversteg analytikernes forventninger på tværs af selskabets modeller.

Elbilproducenten sænkede i andet kvartal priserne på en række af sine biler, hvilket afspejles i salget, skriver Bloomberg News, efter at Tesla søndag offentliggjorde salgstal for kvartalet.

Det rekordhøje salg dæmper risikoen for, at Tesla vil sænke priserne endnu en gang.

”Folk forberedte sig på endnu en omgang prisnedsættelser, og det høje antal leveringer sænker den risiko,” vurderer senioranalytiker Ben Kallo fra Robert W. Baird over for Bloomberg News.

I andet kvartal leverede Tesla 466.140 elbiler, hvor der af analytikere adspurgt af Bloomberg News var ventet 448.351 elbiler. Det er 83 pct. flere elbiler end i samme kvartal et år tilbage. Både leveringerne af Model S/X og Model 3/Y oversteg forventningerne.

Også produktionen slog forventningerne i april, maj og juni. Her producerede Tesla 479.700 elbiler mod ventet 456.617 elbiler.

Tesla formåede også at sænke spændet mellem producerede og leverede biler. I andet kvartal oversteg antallet af producerede elbiler ordrerne med 13.560. Til sammenligning blev der i første kvartal producerede knap 18.000 biler for meget.

”Alle var bekymret over lageropbygning, og det ser ud til, at de er normaliseret,” siger Ben Kallo.

”Forskellen mellem produktion og leveringer svinder ind, hvilket er det, Tesla har sagt, at man ville,” fortsætter han.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også