EU's eksport af elbiler risikerer britisk told

Reglerne er en del af den nye brexit-handelsaftale.
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
AF MARKETWIRE

EU’s eksport af elbiler risikerer at blive ramt af en toldafgift på 10 pct., hvis 45 pct. af elbilens værdi ikke stammer fra produktion i EU eller Storbritannien.

Reglerne er en del af den nye brexit-handelsaftale.

Det skriver The Guardian.

Tre af verdens største bilproducenter opfordrer den britiske regering til at ændre reglerne, der ifølge dem vil hæmme salget af elbiler.

EU indførte reglerne i et forsøg på at skabe rygstød for det europæiske elbilsalg.

Det er dog svært for europæiske bilproducenter at sørge for, at 45 pct. af elbilens værdi stammer fra produktion i EU eller Storbritannien, da Kina er den største globale eksportør af materialer til brug i elbilbatterier.

”Med passagerbiler er mellem 35 og 45 pct. af produktionsomkostningerne batteriet,” siger Jonathan O´Riordan, der er direktør for international handel i ACEA, som er Sammenslutningen af Europæiske Bilproducenter, til The Guardian.

ACEA har skrevet et brev til EU-kommissionen, hvor sammenslutningen efterlyser udsættelse af toldafgiften de kommende tre år. Udsættelsen vil ifølge sammenslutningen give europæiske producenter tid nok til at udvide deres kemiske forædling, der er nødvendig for at producere elbilbatterier.

Eksportsalget af elbiler fra EU til Storbritannien lå på 4,3 mia. pund i 2022. Salget forventes at stige til mellem 25 mia. og 30 mia. pund i 2026, hvis de nye regler ikke træder i kraft, siger Jonathan O´Riordan til The Guardian.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også