GM følger Fords eksempel: Vil anvende Teslas ladenetværk

USA er på vej mod en industristandard på lademarkedet.
Foto: Rebecca Cook/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Rebecca Cook/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

General Motors vil tilpasse sine elbiler til at kunne bruge Teslas ladestandere. Beslutningen kommer, efter at Ford har besluttet det samme.

Det vil alt andet lige skabe en industristandard i USA, skriver Bloomberg News.

Meldingen kommer fra General Motors’ administrerende direktør, Mary Barra, der på det sociale medie Twitter, der er ejet af Tesla-topchef Elon Musk, oplyste, at bilproducentens elbiler i fremtiden vil have adgang til Teslas 12.000 Supercharger-ladestandere.

”Dette samarbejde er en afgørende del af vores strategi og et vigtigt skridt mod hurtigt at udvide adgangen til hurtigere ladere for vores kunder,” lyder meldingen fra Mary Barra.

”Det vil ikke bare hjælpe omstillingen til elektriske biler mere gnidningsfrit, men det vil også bringe industrien tættere på én nordamerikansk ladestandard,” fortsætter hun.

General Motors’ biler vil få adgang til ladestanderne fra 2024 gennem brugen af en omformer. Fra 2025 vil bilerne være bygget til Supercharger-ladestandene.

Nyheden smitter positivt af på Tesla-aktien, der i eftermarkedet vinder 3,4 pct. efter et plus på 4,6 pct. i den ordinære handel.

General Motors øger samtidig 3,5 pct. i eftermarkedet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også