Byggeselskab på vej mod tilladelse til geotermi-boring i Kvols

Energistyrelsen vil indstille til Folketingets klima-, energi- og forsyningsudvalg, at viborgensiske Bach Gruppen kan få lov til at bore efter geotermi i Kvols. 
Viborg Kommune forsøgte tilbage i 2009 at udvikle geotermisk energi, der om alt gik vel, skulle blive en vigtig og central del af fjernvarmeforsyningen i kommunen. (Arkivfoto) | Foto: Pr / Eon
Viborg Kommune forsøgte tilbage i 2009 at udvikle geotermisk energi, der om alt gik vel, skulle blive en vigtig og central del af fjernvarmeforsyningen i kommunen. (Arkivfoto) | Foto: Pr / Eon

Anden gang kan være lykkens gang. 

I hvert fald er et område ved Kvols i Midtjylland kommet i spil til en ny geotermi-boring, som Bach Gruppen ønsker at lave. Energistyrelsen har sendt en indstilling til Folketingets klima-, energi- og forsyningsudvalg. Det skriver Viborg Stifts Folkeblad. 

Hvis udvalget siger ja op, er tilladelsen en realitet. 

I dag ligger jorden uden for Kvols for bunden af Hjarbæk Fjord hen som en brakmark. Men for blot ti år siden stod der et boretårn, hvor firmaet bag boringen havde fået til opgave at bore skråt ned i jorden efter det varme vand. 

Viborg Kommune forsøgte tilbage i 2009 at udvikle geotermisk energi, der om alt gik vel, skulle blive en vigtig og central del af fjernvarmeforsyningen i kommunen. 

Faktisk var målet at etablere Europas største geotermianlæg i den lille by Kvols med Viborg Fjernvarme som operatør i samarbejde med flere aktører i kommunen. Projektet blev overtaget af Energi Viborg Kraftvarme i 2012 på grund af projektets økonomiske situation. 

Projektet udviklede sig dog i stedet til en stor økonomisk bet med et skrinlagt projekt og en regning til kommunens fjernvarmeforbrugere på knap 165 mio. kr. Noget der ikke just er gået i glemmebogen hos borgerne. 

Man nåede dengang mere end to kilometer ned i undergrunden, som efter planen lå få hundrede meter fra laget, som skulle indeholde geotermisk energi. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også