Wintershall får anden licens til CO2-lagring i norsk del af Nordsøen

Det tyske olieselskab har fået endnu en lagringslicens på norsk sokkel. Det årlige lagringspotentiale er på op til 7 millioner tons CO2.
Wintershall Dea sidder nu på tre licenser i Nordsøen: To i Norge og en i Danmark. | Foto: Wintershall Dea - Pr
Wintershall Dea sidder nu på tre licenser i Nordsøen: To i Norge og en i Danmark. | Foto: Wintershall Dea - Pr

Wintershall Deas CCS-ambitioner har fået mere medvind. Det tyske selskab har netop fået tildelt endnu en licens til at lagre CO2 på norsk sokkel. 

Sammen med selskabets partner Altera er Wintershall blevet tildelt en licens med navnet Havstjerne i den norske Nordsø af det norske olie- og energiministerium.

”Denne anden licenstildeling i Norge understøtter vores ambitiøse mål om at opbygge en global CO2-lagringsportefølje, der potentielt kan reducere 20 til 30 millioner tons CO2 om året inden 2040. Vi er stolte af den tillid, som det norske olie- og energiministerium har til vores ekspertise og vores evne til at bidrage til at nå Europas klimamål,” siger Hugo Dijkgraaf, Wintershalls teknologidirektør. 

”Vi arbejder intensivt på at levere den infrastruktur, Norge har brug for for at blive et knudepunkt for europæisk kulstoflagring,” tilføjede han.

Licensen ligger 135 km sydvest for Stavanger og vil blive drevet af Wintershall Dea, som ejer 50 procent af aktierne. Den anslåede årlige lagerkapacitet beløber sig til op til syv millioner tons. 

Foruden Havstjerne-licensen sidder Wintershall også på Luna-licensen på norsk sokkel. Der samarbejder dertil også med Equinor om en 900 km lang rørledning til CO2. 

Tidligere på måneden påbegyndte Wintershall også den første CO2-lagring i den danske Nordsø som en del af Project Greensand.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også