Green Hydrogen-topchef: Ny kapital skal støtte internationale ambitioner

Selskabet kom ud med resultater for 2022, der lå inden for det ventede interval, men det blev også et år, hvor selskabets krav for egen teknologi ikke levede op til virkeligheden.
Administrerende direktør for Green Hydrogen Systems Sebastian Koks Andreassen | Foto: Joachim Ladefoged
Administrerende direktør for Green Hydrogen Systems Sebastian Koks Andreassen | Foto: Joachim Ladefoged
AF MARKETWIRE

Green Hydrogen Systems vil med sin nye kapitalrejsning muliggøre selskabets strategier frem mod 2026, der blandt andet byder på opbygning af en serviceorganisation og et ønske om at internationaliserer sig udenfor selskabets hjemstavn Kolding.

Den nye kapitalrejsning er på 650 mio. kr., og beløbet blev offentliggjort i forbindelse med selskabets årsregnskab for 2022. Kapitalrejsningen har flere funktioner, men det overordnet formål er at få selskabet til at nå i mål med sine 2026 strategier.

Det fortæller administrerende direktør, Sebastian Koks Andreassen, til MarketWire i forbindelse med onsdagens årsregnskab.

”Kapitalmidlerne skal gå til fortsat produktudvikling. Vi skal opbygge en serviceorganisation til leverance af de første og efterfølgende anlæg - og så skal vi skabe en endnu stærkere salgsorganisation,” siger Sebastian Koks Andreassen, adm. direktør i Green Hydrogen Systems.

”Vi skal bruge yderligere kapital på at eskalerer vores fabrik fra det, den kan producere i dag, til det, den skal producere for at kunne nå vores omsætning i 2026, men også efterfølgende. Vi skal desuden internationalisere, så vi ikke alene servicerer det globale marked fra Kolding, men også med arme ude i de relevante markeder,” fortsætter han.

Derudover fremhæver topchefen, at kapitalrejsningen også skal understøtte, at selskabet kan stå med en stærkere balance i forhold til kunder, når det senere hen skal indtræde i større aftaler.

Det er en del af strategien for 2026, at selskabet får en omsætning på 1,2 mia. kr.

Står stærkere end i 2022

Selskabet kom ud med resultater for 2022, der lå inden for det ventede interval, men det blev også et år, hvor selskabets krav for egen teknologi ikke levede op til virkeligheden.

Omsætningen landede på 10,42 mio. kr., hvilket er en fordobling af, hvad selskabet formået året forinden. Driftsunderskuddet, EBITDA, blev 249,17 mio. kr. mod et estimeret interval på negative 255-235 mio. kr. og et driftsunderskud på 148,45 mio. kr. i 2021.

”Vi står et langt stærkere sted i dag end for et år siden. 2022 har været et hårdt år. Vi har lært enormt meget om vores teknologi og vores produkt. De læringer, der har været sure og uventede, de har også gjort os i stand til at få fragtet læringerne ind i vores fremtidige produkter, X-serien. På en hård baggrund konstaterer vi det som et lyspunkt,” siger Sebastian Koks Andreassen.

Green Hydrogen Systems ser ind i et 2023 med et mere positivt blik på markedet. Selskabet venter en omsætning på mellem 120-160 mio. kr. samt et driftsunderskud, EBITDA, i spændet 240 til 210 mio. kr.

”Vi ser mere positivt på markedet i 2023 - mere end vi gjorde for et år siden, da vi børsnoterede selskabet. Vi har noteret os, at efterspørgslen stadig er stigende for grønne brændsler, hvor brint er en hovedbyggesten, som er det, vores anlæg kan levere til kunderne,” siger topchefen.

Green Hydrogen Systems færdiggjorde desuden sin nye fabrik i 2022.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også