Tesla nærmer sig aftale om elbilfabrik i Indonesien

Elbilproducenten vil producere op imod en million af slagsen på kommende fabrik i Indonesien, beretter nyhedsbureauet Bloomberg.
Foto: JUSTIN SULLIVAN/AFP / GETTY IMAGES NORTH AMERICA
Foto: JUSTIN SULLIVAN/AFP / GETTY IMAGES NORTH AMERICA
AF MARKETWIRE

Tesla er tæt på at lande en foreløbig aftale om at starte en fabrik i Indonesien, da topchef Elon Musk vil kapitalisere på det sydøstasiatiske lands lagre af batterimetaller. Det fortæller anonyme kilder tæt på sagen ifølge Bloomberg.

Fabrikken skal producere op til 1 mio. biler om året. Ifølge kilderne er det Teslas ambition for alle fabrikker globalt, skriver Bloomberg.

Forhandlingerne indebærer planer om flere faciliteter i landet, som skal varetage forskellige opgaver i produktionen og forsyningskæden. Der er ikke underskrevet nogen aftale endnu, og kilderne siger, at den stadig kan nå at blive skrottet.

Indonesiens investeringsminister, Bahlil Lahadalia, har sagt til Bloomberg, at forhandlingerne med Tesla ledes af koordineringsministeriet for maritime anliggender og investeringer.

Sidste år lavede nationen en aftale med elbilproducenten på 5 mia. dollar om nikkelforsyning. Præsident Joko Widodo har også tidligere sagt i et interview, at han ønsker, at Tesla skal producere biler i landet og ikke kun batterier.

Aktien går onsdag 2,2 pct. frem til 121,4 dollar i det amerikanske formarked.

Tesla sænker atter priserne i Kina

Tesla misser amerikansk skatterabat på visse elbilmodeller

Trods rekord skuffer Tesla med leverancer i fjerde kvartal 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også