Rivian skuffer ligesom Tesla

Ingen af de to elbilproducenter kunne leve op til forventningerne til salgstallene for fjerde kvartal.
Foto: Brandon Bell
Foto: Brandon Bell
AF MARKETWIRE

Aktien i elbilproducenten Rivian sætter sig marginalt i tirsdagens eftermarked, selv om koncernen ligesom sin kollega Tesla har skuffet med salget i fjerde kvartal.

Rivian leverede nemlig blot 8054 elbiler i perioden, mens 8713 køretøjer var ventet på Wall Street, ifølge Bloomberg News.

Produktionen var samtidig i perioden på 10.020 biler, mens konsensus var på 10.892 køretøjer.

Gennem hele 2022 blev det til en produktion på 24.337 biler, mens 20.332 blev leveret til kunderne. Rivians fokus er på produktionen af elektriske pick-up-trucks.

Rivians aktie faldt tirsdag i ordinær handel med 5,9 pct.

Tesla missede sine ambitioner

For Tesla startede 2023 med en fortsættelse af selskabets nedtur, da aktien på årets første handelsdag dykkede 12,2 pct. til 108,10 dollar - til det laveste niveau siden august 2020.

Det skete dagen efter, at Tesla mandag fremlagde salgstal for fjerde kvartal, som trods et rekordhøjt antal leverancer var lavere, end analytikerne havde ventet.

Tesla leverede i fjerde kvartal 405.278 elbiler til sine kunder, hvor analytikerne ifølge Bloomberg News havde regnet med 420.760 biler. Det var tredje kvartal i streg, at leveranceniveauet ikke nåede forventningerne på Wall Street.

I kvartalet producerede selskabet 439.701 biler mod ventede 438.840.

For hele 2022 blev der produceret 1.369.611 biler og leveret 1.1313.851. Dermed nåede Tesla ikke i mål med sin ambition om en vækst på 50 pct. i 2022. Leverancerne blev øget 40 pct. i det forgangne år, og produktionen gik op med 47 pct.

I kølvandet af de svage leverancedata sænkede en række analytikere også deres kursmål for aktien i Tesla.

Deutsche Bank har blandt andet nu et mål på 250 dollar mod førhen 270 dollar, mens RBC Capital siger 186 dollar mod tidligere 225 dollar. Truist Securities har også sat sit mål ned til 299 dollar fra 348 dollar, og JPMorgan Chase er nu helt nede på 125 dollar fra førhen 150 dollar.

Tesla-aktien smed i 2022 65 pct.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også