Greenlab får ny mand for bordenden

Erhvervsparken Greenlab i Skive har fået ny bestyrelse, efter Norlys købte broderparten sidste år.
Foto: Greenlab Skive/PR
Foto: Greenlab Skive/PR

I december blev Danmarks største energi- og telekoncern, Norlys, med en investering på 250 mio. kr. hovedaktionær i Greenlab Skive, og det medfører nu rotation i bestyrelsen.

Gert Vinther Jørgensen, der er finansdirektør i Norlys-koncernen bliver ny formand efter Stig P. Christensen, som var en del af den stiftende bestyrelse i Greenlab.

Det skriver selskabet i en meddelelse.

Foruden den nye formand træder også Anders Vedel, som er rådgiver for Vestas-ledelsen, og Robbert Nickolaj Stecher, direktør for strategi og forretningsudvikling i Norlys, ind i bestyrelsen. 

Greenlab siger i samme ombæring farvel til næstformand Toke Foss, der er ejer af og bestyrelsesformand i den Skive-baserede teknologivirksomhed Deif, samt Holger Blok, der hidtil har repræsenteret Norlys, Kim Jepsen, viceborgmester i Skive og Bente Østergaard, der også var udpeget af Skive Kommune.

Etableringen af Greenlab Skive begyndte i 2014 og er siden kommet til at huse blandt andre cleantech-virksomhederne Stiesdal, der fremstiller pyrolyseanlæg til landbrugsrester, og Quantafuel, der genanvender plastaffald.

Erhvervsparken fortsætter efter Norlys’ seneste investering som et offentligt-privat samarbejde. 

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie CleantechWatch)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også