Danfoss får bøde på mere end 30 millioner i USA

Den danske industrigigant Danfoss har netop indgået et stort forlig med amerikanske myndigheder efter brud på en række sanktioner.
Foto: Danfoss
Foto: Danfoss
AF FREDERIKKE TRÆHOLT, FINANS

Danske Danfoss har netop indgået et forlig med amerikanske myndigheder efter angiveligt at have begået sanktionsbrud gennem pengeoverførsler i løbet af en periode på fire år. 

Det skriver det amerikanske finansministerium, The Department of the Treasury, i en pressemeddelelse. 

Forliget lyder på knap 4,4 mio. dollars - altså mere end 30 mio. danske kroner, som industrigiganten skal betale.

Ifølge pressemeddelelsen, skulle Danfoss have brudt udstedte sanktioner ved at tillade kunder fra Iran, Sudan og Syren at betale for bl.a køleementer til en amerikansk bankkonto i perioden fra 2013 til 2017. 

Dette var, ifølge meddelelsen, imidlertid ikke en bevidst handling for at omgå sanktioner fra Danfoss’ side, mener amerikanske myndigheder. Danfoss tog også hurtigt aktion for at stoppe sanktionsbruddene, hvilket yderligere har virket som en formildende faktor i sagen. 

Danfoss selv medgiver også, at pengeoverførslerne fra kunder til en amerikansk bank skulle være stoppet og understreger, at koncernen selv kontaktede de amerikanske myndigheder, da man opdagede fejlen. 

Men det betyder altså ikke, at den danske koncern slipper for millionbøden.

Det er heller ikke første gang, at Danfoss har været nødsaget til at indgå et million-forlig med amerikanske myndigheder. I 2011 måtte industrigiganten betale knap 16,5 mio. kr. i et forlig med det amerikanske justitsministerium efter at have indgået ulovlige prisaftaler med konkurrenter på det amerikanske marked.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også