Tesla-aktie har udsigt til ottende dag i træk i rødt

Den amerikanske elbilproducent Tesla ser onsdag ud til at fortsætte nedturen på børsen efter et fald på hele 40 pct. over den seneste måned.
Foto: Aly Song/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Aly Song/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Tesla har onsdag kurs mod sin længste tur i minus, siden aktien blev børsnoteret i 2010.

Aktien i den amerikanske elbilproducent indikeres onsdag 3,5 pct. lavere i 105,32 dollar, og dermed er der udsigt til ottende dag i træk i rødt.

Det skriver Bloomberg News.

Tirsdag dykkede Tesla-aktien med 11,4 pct., efter at Reuters havde offentliggjort planer for produktionen på bilproducentens store fabrik i Shanghai, der har genantændt investorernes frygt for lavere eftetspørgsel på Tesla-biler,

Produktionen er ifølge Wall Street Journal blevet lukket en dag tidligere en planlagt og med effekt allerede lørdag den 24. december og frem til begyndelsen af januar.

Aktien er faldet 40 pct. over den seneste måned og 14 ud af de seneste 16 børsdage. Siden nytår er aktien dykket hele 69 pct.

Med faldet er Teslas markedsværdi reduceret til cirka 345 mia. dollar, hvilket er mindre end Walmart, JPMorgan og Nvidia. Da aktien toppede i december sidste år havde selskabet en markedsværdi på mere end 1200 mia. dollar.

Rygterne bragt af Reuters fik også følgeskab af rygter om, at Tesla tilbyder amerikanske forbrugere en rabat på 7500 dollar for at tage imod levering af de to bedst sælgende modeller inden årsskiftet.

Tesla-aktien har i de seneste måneder også været presset af bekymringer om topchef og grundlægger Elon Musks overtagelse af det sociale medie Twitter, som han blandt andet har finansieret via salg af Tesla-aktier.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også