Project Greensand tester ny overvågningsteknolgi

Det danske CO2-lagringsprojekt vil med ny overvågningsteknologi sikre hyppigere granskning af af anlægget med mindre miljøpåvirkning. 
Foto: Ineos
Foto: Ineos

Når Project Greensands konsortiemedlemmer foretager seismiske måinger af CO2-lageret under Nini-feltet i Nordsøen, er det med ny overvågningsteknologi. 

Den nye teknologi skal give hyppigere målinger af CO2-lageret. De seismiske målinger skal nu foretages med måneders mellemrum i stedet for års. 

Det er den franske virksomhed Spot Light, der sammen med øvrige partnere i konsortiet bag Project Greensand, står bag udviklingen af den nye teknologi. 

”Vi er stolte af at være med til at udvikle smart og effektiv teknologi til Project Greensand, hvor vi arbejder for at vise, at der kan leveres et markant bidrag til den grønne omstilling i Danmark gennem lagring af CO2 i Nordsøen. Vi får vigtig og hyppig viden om, hvor CO2’en befinder sig i CO2-lageret - men uden at vi skal foretage de seismiske målinger af hele lagerområdet. Nu fokuserer vi på at måle på de udvalgte nøglepunkter og sammenholder disse målinger med data, der gør os i stand til at forudsige, hvor CO2’en befinder sig,” siger Habib al Khatib, administrerende direktør hos Spot Light

Den indsamlede data skal efterfølgende sammenholdes med tidligere billeder af, hvordan sandstensreservoiret ser ud. Dermed skal det blive muligt at afdække, hvor CO2’en befinder sig i lageret. 

I den nye teknologi kan der bruges et mindre skib, der samtidig også kan bruges til andre formål end seismiske målinger. I tidligere metoder skulle man benytte et større skib dedikeret til formålet. 

Project Greensand udvikles af Ineos, Wintershall DEA, Maersk Drilling og Geus. 

I første omgang er der tale om et pilotprojekt, der skal teste om der på sikker vis kan lagres op mod 1 mio. ton CO2 årligt i det udtømte reservoir under Nini-feltet i Nordsøen. Målet er, Project Greensand på sigt kan lagre op mod 1,5 millioner ton CO2 om året fra 2025 - mens der efter planen potentielt kan lagres op mod 8 millioner ton CO2 om året fra 2030.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også