EnergiWatch

Rockwool mister styringen med russisk datterselskab

Rockwool kan ikke længere komme i kontakt med datterselskabet i Rusland grundet EU’s sanktioner mod Rusland, der blandt andet forbyder at sælge, forsyne, overføre eller eksportere varer til Rusland.

Foto: Rockwool // PR

Danske virksomheder, der fortsætter aktiviteterne i Rusland, mister grebet om deres russiske datterselskaber. Rockwool er den seneste virksomhed i rækken.

Det skriver Børsen.

Stenuldsproducenten Rockwool kan ikke længere komme i kontakt med datterselskabet i Rusland grundet EU’s sanktioner mod Rusland, der blandt andet forbyder at sælge, forsyne, overføre eller eksportere varer til Rusland.

Jens Birgersson, der er topchef i virksomheden, fortalte i august, at der ikke længere kan foregå ledelse fra hovedsædet, og at han betragtede relationen til de russiske fabrikker som et ejerskab af aktier og stort set ikke mere.

Han fortalte samtidig, at indtjeningen i den russiske forretning ikke længere er, hvad den var engang.

Det samme er tilfældet for Rockwools største konkurrent, Saint-Gobain, der tegner et tilsvarende billede af situationen i Rusland.

”Vores russiske del af forretningen har levet et selvstyrende og neddroslet liv siden invasionens start. Det skete for at sikre job til vores ansatte. Vi har stoppet alle investeringsprojekter,” lyder det fra Saint-Gobain i et skriftligt svar ifølge Børsen.

Peter Thagesen, der er underdirektør i Dansk Industri, bekræfter tendensen, men bakker fortsat op om sanktionerne mod Rusland. Han vurderer, at den besværlige import af reservedele, vanskeligheder ved at rejse ind og ud samt valutaproblemer alt sammen viser, at restriktionerne virker efter hensigten.

Rockwool: Flere russiske ansatte indkaldes til hæren

Rockwool tjener stort trods russisk imagekrise

Mere fra EnergiWatch

Læs også

Seneste nyt

EnergiWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs