EnergiWatch

NKT vil fastholde markedsandel i voksende marked

"Også i et fremtidigt marked er det vores ambition at fastholde vores markedsandel," siger kabelproducentens CCO, Michael Hjorth.

Foto: Lærke Posselt

NKT forudser stor vækst på markedet for store højspændingskabelprojekter, som blandt andet omfatter kabler til de store havvindmølleprojekter.

Og selskabet agter at fastholde sin markedsandel i det kraftigt stigende marked, men det vil samtidig være "disciplineret" og altså ikke jagte markedsandele for enhver pris.

Det siger Michael Hjorth, som er Chief Commercial Officer for HV Solutions hos NKT, på selskabets kapitalmarkedsdag torsdag i København.

"Vi er relativt "bullish" om markedsudsigterne, og vi er godt positioneret som selskab," siger Michael Hjort.

NKT ser ind i et marked for store højspændingskabelprojekter, som kommer til at vokse markant.

Det er et marked, som i perioden 2016-2019 har ligget i niveauet 2,0-2,5 mia. euro årligt målt på tildelte kontrakter.

Det er i 2020-21 vokset til omkring 5 mia. euro årligt - og vækstkurven fortsætter opad de kommende år.

"I år og de kommende to år ser vi et marked på 7-8 mia. euro. Det har vi visibilitet på. Og på baggrund af de politiske målsætninger føler vi os komfortable om, at vi kommer til at se et marked på gennemsnitligt 8-9 mia. euro for 2025-2030."

"Det er en massiv vækst i forhold til, hvor vi kommer fra," siger Michael Hjort.

Han tilføjer, at selskabet de seneste år har formået at fastholde markedsandelen i det stigende marked.

"Også i et fremtidigt marked er det vores ambition at fastholde vores markedsandel. Vi vil selvfølgelig være disciplinerede," siger Michael Hjort.

Han peger dog også på forhold, som kan have en dæmpende effekt på vækstmulighederne i markedet fremadrettet.

Et punkt er hele planlægningsdelen inklusiv "permitting" - altså det at få tilladelser til bygning af projekter.

"Det spiller en instrumental rolle - det kan forsinke projekter i flere år," siger Michael Hjort.

Han mener også, at projektudviklere skal være mere klare om, hvem de ønsker at arbejde. Tidsprocessen er for langtstrakt, og der er brug for lagt mere effeektive processer på den front også, mener Michael Hjort.

"Det tager for lang tid, indtil den første strøm fra et projekt bliver leveret," påpeger han.

Noget andet er sikkerhed i forsyningskæden. Altså muligheden for at få adgang til de materialer og komponenter, som er nødvendige for at være med.

"Dem, der kan kontrollere dette, bliver vindere af fremtiden. Det skal styres godt, hvis man vil vokse som planlagt," siger Michael Hjort.

Markedsudsigterne for kabelindustrien er fantastiske, siger NKT's topleder

NKT lancerer ny strategi og gør status for tredje kvartal 

Mere fra EnergiWatch

”Meget svært” at diktere nye referencepunkter for gas

EU-Kommissionen arbejder på at lave et nyt – eller flere – benchmark for gasprisen i Europa. Dansk gasekspert er enig i, at flere benchmarks er en god idé, men sætter spørgsmålstegn ved, om den slags bare kan dikteres fra oven.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EnergiWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs