Teslas stribe af rekordleverancer blev bremset i andet kvartal

Midlertidig nedlukning af fabrik i Shanghai samt bøvl i forsyningskæderne kan aflæses af Teslas salgstal.
I andet kvartal leverede Tesla knap 255.000 biler til kunderne. | Foto: Aly Song/REUTERS / X01793
I andet kvartal leverede Tesla knap 255.000 biler til kunderne. | Foto: Aly Song/REUTERS / X01793
Ritzau

Elbilfabrikanten Tesla melder for første gang i over to år om et fald i antallet af leveringer af biler i et kvartal sammenlignet med det foregående kvartal.

I de tre måneder frem til udgangen af juni leverede Tesla knap 255.000 biler til kunder. Det er en nedgang fra 310.000 biler i første kvartal. Det oplyser selskabet lørdag ifølge Wall Street Journal.

De færre leveringer skyldes et langvarigt produktionsstop på Teslas største fabrik, der ligger i Shanghai i Kina, flaskehalse i forsyningskæderne og forsinkelser i forbindelse med åbningen af to nye fabrikker.

Leverancerne i det seneste kvartal var dog 27 procent højere end i andet kvartal 2021, da Tesla overdrog 201.304 biler.

Mange analytikere har de seneste uger sænket deres skøn for leverancerne efter den midlertidige nedlukning af fabrikken i Shanghai som følge af lokale covid-19-restriktioner.

Tesla også stødt på problemer med at få to nye fabrikker i Tyskland og Texas op at køre. Selskabets topchef, Elon Musk, har betegnet fabrikkerne som ”gigantiske forbrændingsanlæg af penge” på grund af udfordringerne.

Analytikere tvivler i stigende grad på en udmelding i april fra Musk, om at selskabet i 2022 vil producere over 1,5 millioner biler. Det er cirka 60 procent mere end i 2021. Analytikerne forventer nu, at Tesla vil få svært ved at nå op på 1,4 millioner biler, skriver Wall Street Journal.

Tesla fyrer hundredvis af ansatte inden for autopilot-området

Tesla vil nedbringe antal fastlønnede - ser flere ansatte næste år

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også