Hvis Aquagreen-ledelsen havde lagt bobler på køl forud for tirsdagens offentliggørelse af tilskudmidlerne til Pyrolysepuljen, så er flaskerne formenlig stadig at finde i fryseren.

Cleantech-virksomheden var med i tre forskellige konsortier, der havde søgt om samlet 125 mio. kr. hos Energistyrelsen, men alle projekterne blev vejet og fundet for lette.

”Jeg synes, det mest ærgerligt er, at vi og anlægsejerne, der henvendte sig til os, har brugt rigtig mange ressourcer med de konsortier, på hvad jeg synes er nogle rigtig gode projekter,” siger adm. direktør Henning Schmidt-Petersen til CleantechWatch.

I pyrolysepuljen var der øremærket 194 mio. kr. til udvikling af teknologier, der kan bidrage til at reducere landbrugets CO2-udledning.

Det var tre landbrug - Vrejlev Møllegård i Nordjylland, Tybjerggård ved Næstved og Rokkedahl Landbrug ved Nibe - der var hovedansøgere på de konsortier, der havde Aquagreen som teknologileverandør.

Heraf stod de to første projekter for ansøgninger på henholdsvis 63 mio. kr. og 52 mio. kr.

Havde konsortierne modtaget støtte, skulle de efter planen have installeret pyrolyseanlæg, der fra 2024 ville kunne omdanne tørrerede landbrugsrester til biokul, der kan lægges i jorden og binde CO2, og biogas, der kan sendes ud i gasnettet.

Om projekterne på landbrugene fortsat har en fremtid, er nu op til deres ejere, siger Henning Schmidt-Petersen.

”De slikker nok også lige sårene, for de havde også sat næsen op efter det her. Men altså, hvis de kommer tilbage til os, så er vi klar. Vi har teknologien, den er allerede kommerciel og godkendt af myndighederne, og vi kører bare på med at få implementeret noget derude på almindelige markedsvilkår,” siger direktøren.

Plads til midrange-anlæg

Det blev virksomheden Stiesdal, der endte med at løbe med størstedelen af de 194 mio. støttekroner. 124 mio. kr. fik teknologikoncernen tilsagn om, mens Dall Energy og Frichs Pyrolysis scorede resten.

Aquagreen afventer lige nu bemærkningerne fra Energistyrelsen til hovedansøgerne om begrundelserne for tilsagn og afslag til de forskellige projekter.

”Vi må bare forholde os til det og tage det til efterretning,” siger Henning Schmidt-Petersen.

Man kunne også tolke Energistyrelsens tildelinger som udtryk for, at nogle andre ganske enkelt har bedre teknologier end jer?

”Det tror jeg ikke. Vores teknologi findes jo allerede. Jeg anerkender dog, at vores teknologi ikke er oppe at snakke de helt store anlæg endnu, vi har mere midrange. Om det har været udslagsgivende for, hvem der har fået støtte, ved jeg ikke. Jeg tror, der er plads til begge dele i markedet,” siger Henning Schmidt-Petersen.

I 2023 eller 2024 skal Energistyrelsen efter planen udmønte yderligere knap 200 mio. kr., der stammer fra Landbrugsaftalen fra sidste år. Om Aquagreen kommer til at søge, afhænger af virksomhedens situation til den tid, fortæller Henning-Schmidt-Petersen.

”Hvis vi er i gang med nogle kommercielle implementeringer, så er det ikke det, vi kommer til at fokusere på. Men det er for tidligt at sige nu.”

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie CleantechWatch)

Andel investerer millionbeløb i pyrolyseselskab

Energistyrelsen skyder udmøntningen af pyrolysemillioner i gang

Trecifret millionstøtte skal ”klappe hele værdikæden af” for Stiesdal