EnergiWatch

Medie: Mærsk rygtes at ville bygge 12 metanolskibe for 15 mia kr.

Containerskibene sejler med dual fuel-motorer - hybridmotorer - der gør det muligt at anvende to typer brændstof.

Foto: Maersk

A.P. Møller-Mærsk kan være på vej med en ny ordre på 12 metanolcontainerskibe på hver 16.000 teu. Ordren anslås at have en værdi af 15 mia. kr.

Det skriver branchemediet Søfart med henvisning til Tradewinds.

Den nye ordre følger en bekræftet ordre fra sidste år på otte metanoldrevne containerskibe med optioner på yderligere fire.

Containerskibene sejler med dual fuel-motorer - hybridmotorer - der gør det muligt at anvende to typer brændstof.

Der er angiveligt taget kontakt til de sydkoreanske værfter Hyundai Heavy Industries, Samsung Heavy Industries og Daewoo Shipbuild & Marine Engineering.

Det har Mærsk dog ikke ønsket at kommentere, skriver Søfart.

"A.P. Møller-Mærsk kigger løbende på sammensætningen af flåden for at sikre, at den matcher såvel de nuværende som fremtidige operationelle behov. Det inkluderer muligheder for at chartre fra tredjepart, købe eller sælge skibe samt at bestille nybygninger," siger en talsperson fra Mærsk til Tradewinds.

De nye containerskibe vil ifølge værftskilder blive 5-10 pct. dyrere på grund af stigende omkostninger til materialer og arbejdskraft sammenlignet med de skibe, der blev bestilt sidste år.

Hvis ordren gennemføres, ventes skibene ifølge Søfart først at blive leveret fra 2026 som følge af travlhed på de sydkoreanske værfter.

Norge ser på forskellige støtteordninger for Sørlige Nordsjø II

A.P. Møller Fonden: Donerer 320 mio. kr. til CO2-neutral skibsfart 

Mere fra EnergiWatch

CIP-fond tildeler spansk udvikler halv milliard

Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) har netop fundet den første investering fra milliardfonden CI Green Credit Fund I, hvor infrastrukturfonden udsteder lån på 520 mio. kr. til spanske Capital Energy.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EnergiWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs