EnergiWatch

Analytiker: Kingspan leverer en af de første negative indikationer

Dagens melding fra Kingspan giver en af de første indikationer for, at ordreindgangen har været aftagende de sidste to måneder.

Foto: Kingspan/PR

Kingspan er et af de første selskaber i byggesektoren til at levere negative indikationer, idet den irske Rockwool-konkurrent mandag morgen været ude at flage for, at ordreindgangen de sidste to måneder er faldet markant tilbage sammenlignet med maj og juni sidste år.

Det fremhæver Jyske Banks Rockwool-analytiker Janne Vincent Kjær over for MarketWire.

"Det vidner om, at der sker noget i markedet på byggesiden, og at der er risiko for, at volumen går hen og bliver negativ i andet halvår. Kingspan meddeler, at selskabets globale ordrebog for isolerede paneler er faldet 2 pct. i volumen ved udgangen af maj efter at have været oppe med 19 pct. ved udgangen af marts."

Rockwool har i sine forventninger antaget en flad volumenvækst for markedet i andet halvår, pointerer Janne Vincent Kjær.

"Det er en negativ ordlyd og en af de første indikationer, vi får i kølvandet af de stigende materialepriser og stigende renters effekter på markedet for byggeri," påpeger analytikeren.

Den danske isoleringskoncern har dog ifølge analytikeren også varslet, at der er stor usikkerhed, og at de stigende materialepriser kan påvirke byggeaktiviteten negativt.

"Omvendt har der for Tyskland og Frankrig været flaget for, at renoveringsmarkedet er temmelig stærkt," udtaler Janne Vincent Kjær, der pointerer, at det kan modvirke nogle af disse effekter.

Kingspan dykker 13,4 pct., og på børsen i København ligger Rockwool-aktien mandag formiddag med et fald på 5,8 pct. i 1546,50 kr., hvilket Jyske Banks analytiker synes er et berettiget fald, da dagens melding fra Kingspan giver en af de første indikationer for, at ordreindgangen har været aftagende de sidste to måneder.

"Det er den bekymring, som man nu bliver bekræftet i," slutter Janne Vincent Kjær.

Rockwool trækkes med ned af konkurrent

Kingspan leverer stærk vækst i tredje kvartal 

Mere fra EnergiWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EnergiWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs