EnergiWatch

Amerikanerne sætter turbo på bioenergi hos Novozymes

Salget i bioenergi-divisionen hos Novoyzmes steg 27 pct. i første kvartal - en markant større fremgang end ventet.

Foto: PR / Novozymes.

Novozymes' salg af enzymer til fremstilling af bioenergi fortsætter frem og steg med markante 27 pct. målt på organisk basis i første kvartal 2022, hvor toplinjen i divisionen lød på 797 mio. kr.

Og selv om analytikerne havde ventet en pæn vækst, så kunne de ikke følge med.

De havde forud for regnskabet ventet et plus i den organiske vækst på hele 13,1 pct. mod et fald på 9 pct. i det tilsvarende kvartal 2021. På toplinjen var der ventet en omsætning på 690 mio. kr. mod 588 mio. kr. i kvartalet sidste år.

"Produktionen var i første kvartal sidste år påvirket af af lavere efterspørgsel på grund af covid-19 restriktioner og af industriens forsyningsudfordringer. Den amerikanske ethanolproduktion i første kvartal af 2022 blev yderligere boostet af gunstige markedsforhold," skriver Novozymes i regnskabet.

Ifølge Sydbank viser markedsdata for den amerikanske ethanolproduktion, som udgør omkring halvdelen af den globale ethanolproduktion, da også en fremgang på omkring 11 pct. i første kvartal i forhold til samme periode sidste år.

 

Novozymes overskud steg mere end ventet - forventningerne opjusteres 

Mere fra EnergiWatch

Shell afviser at forholde sig til sviner mod dansk raffinaderi

Crossbridge Energy undersøgte raffinaderiet fuldt ud forud for overtagelsen, siger talsperson fra Shell. Talspersonen forholder sig imidlertid ikke til, at raffinaderiet kritiseres i hårde vendinger i en intern mail sendt af en kommunikationsansat hos Shell.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EnergiWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs