Elbiler er for anden måned i træk mere populære end plugin

Fra nytår er det blevet dyrere at købe en plugin-hybridbil. Det ser ud til at få flere til at købe elbil.
Foto: Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen
AF RITZAU

Gennem noget tid har plugin-hybridbiler været mere populære end elbiler. Men det har ændret sig de seneste to måneder.

I februar er der for anden måned i træk blevet solgt flere elbiler end plugin-hybridbiler. Det oplyser De Danske Bilimportører i en pressemeddelelse.

Mens elbiler kører udelukkende på el, så er plugin-hybridbiler i stand til både at køre på el og benzin eller disel.

Skiftet, i hvilken biltype der er den dominerende blandt de grønne biler, skyldes især, at der fra årsskiftet blev indført afgiftsstigninger på plugin-hybridbiler.

Tidligere har FDM, der repræsenterer bilejerne, regnet på effekten af de højere afgifter. FDM har fundet, at afgifterne hæver prisen for en plugin-hybridbil med alt fra 10.000 til 55.000 kroner.

De højere afgifter er blevet indført, fordi det hidtil har været meget lempeligt at købe sig en plugin-hybridbil i forhold til en konventionel bil.

De lempelige vilkår har skullet fungere som en slags trædesten til ambitionen om en fuld elektrificeret bilpark i Danmark.

"Det er tydeligt, at afgiftsstigningen på plugin-hybridbilerne til nytår har haft effekt og virker efter hensigten," siger Mads Rørvig, administrerende direktør i De Danske Bilimportører.

"Vi vurderer, at det grønne bilsalg i 2022 vil være stærkt domineret af elbiler, der i årets første to måneder viser gode takter," siger han i pressemeddelelsen.

Også Thomas Møller Sørensen, branchedirektør i Bilbranchen i Dansk Industri, konstaterer, at de nye afgifter virker.

"Det er lykkedes at etablere en efterspørgsel efter grønne biler i Danmark."

"Nu er det afgørende, at vi fortsætter den positive udvikling og sikrer ro om afgifterne, så bilkøbere, forhandlere og importører fortsat tør investere i den grønne omstilling," siger Thomas Møller Sørensen i en skriftlig kommentar.

Efterspørgslen efter grønne biler kan dog blive bremset af, at producenterne har svært ved at levere. Det hænger sammen med, at de fortsat mangler en række af komponenter, som de har brug for for at kunne fremstille bilerne.

Oveni kan situationen forværres af den igangværende konflikt i Ukraine.

"Komponentmanglen hos bilproducenterne kan blive yderligere forværret af den ulykkelige konflikten i Ukraine, da dele af bilproduktionen i Europa er afhængige af underleverandører og arbejdskraft fra herfra."

"Samtidig kan vi forvente et generelt fald i efterspørgslen grundet konflikten," siger Mads Rørvig fra De Danske Bilimportører.

Grønt skifte åbner for rekordsalg: Elbiler dominerer listen over de hurtigst handlede brugte biler

Salget af hybridbiler overhales af elbiler efter nye afgifter

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også