Topdanmark vil i partnerskab med Norlys lave pakkeløsninger til elbilsejere

Forsikringsselskabet Topdanmark går sammen med energi- og teleselskabet Norlys i et nyt strategisk partnerskab. Første fælles opgave bliver en pakkeløsning til kunder med elbiler.
Et kombineret tilbud af ladestandere og elbilsforsikring bliver det første resultat af et nyt partnerskab mellem Topdanmark og Norlys. | Foto: PR / Eon
Et kombineret tilbud af ladestandere og elbilsforsikring bliver det første resultat af et nyt partnerskab mellem Topdanmark og Norlys. | Foto: PR / Eon

En ladestander fra Norlys og en elbilforsikring. Den pakkeløsning bliver det første fælles initiativ som følge af et nyt strategisk samarbejde mellem forsikringsselskabet Topdanmark og energi- og telekoncernen Norlys.

Partnerskabet er netop blevet indgået og vil blandet andet have til formål at høste synergier på tværs af de to brancher samt understøtte den grønne omstilling.

"Danske forbrugere og virksomheder efterspørger i dag løsninger, der gør det nemt og attraktivt at bidrage til en mere bæredygtig udvikling af samfundet. Vores samarbejde med Norlys skal være med til at indfri netop det behov og samtidig styrke vores fælles position på markedet," udtaler Peter Hermann, adm. direktør i Topdanmark, i en meddelelse.

Kunder vil på udvalgte områder blive tilbudt fordele og rabatter på tværs af selskaber. Således vil kunder i Norlys blive tilbudt rabatter hos Topdanmark og vice versa.

"Der er et stærkt og oplagt match mellem vores strategier, værdier og kundeløfter, som i høj grad handler om at tage ansvar og hjælpe kunder med at gøre det nemt at træffe meningsfulde og ansvarlige valg i hverdagen. Vi ved desuden, at løsninger, der kan indfri kunders samlede behov på tværs af brancher og produkter, skaber mere loyale og tilfredse kunder," udtaler Peter Herman.

Også i Norlys bliver den grønne omstilling brugt som argument for partnerskabet.

"Som landets største energi- og telekoncern spiller vi en stor rolle i at understøtte vores kunders og andelshaveres grønne og digitale løsninger. Partnerskabet med Topdanmark betyder, at vi i fællesskab kan styrke de løsninger endnu mere," udtaler Niels Duedahl, adm. direktør i Norlys.

Den første fælles pakke indeholder udover ladestanderen en elbilforsikring med udvidede dækninger af skader på blandt andet batteri, ladestandere og ladekabler samt en taxaservice, hvis man løber tør for strøm på farten.

"Konkret er det ambitionen at opsætte over 300.000 ladestandere i danske indkørsler og på danske arbejdspladser frem mod 2030, og vi er overbeviste om, at vi med fælles produkter kan accelerere danskernes grønne bilvalg," udtaler Niels Duedahl

I forvejen samarbejder de to selskaber allerede i mindre skala. Siden slutningen af 2020 har kunder i Topdanmark kunne få hjælp til tyverisikring af hjemmet og adgang til tyverialarmer gennem Norlys.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie FinansWatch)

Spirii vil installere 15.000 europæiske ladestandere på to år

Dansk delebilsselskab går ind i Europas ladestander-hovedstad  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også