
Renault, Nissan og Mitsubishi vil sammen investere 23 mia. euro i den samlede alliances elbilstrategi over de næste fem år.
Slutresultatet skal udmunde i 35 nye elbiler inden 2030, skriver Bloomberg News.
Som led i strategien vil de tre bilproducenter i fremtiden producere 80 pct. af deres i alt 90 bilmodeller på en fælles platform. Hidtil har tallet ligget på 60 pct.
Nissan vil stå i spidsen for udviklingen af ny batteriteknologi til brug i alliancens biler, mens Renault vil have ansvaret for et fælles design af bilernes elektriske infrastruktur.
Den franske bilproducent venter at have første softwarebaserede bil klar i 2025, lyder det.
General Motors vil bruge 7 mia. dollar på batterifabrikker
Tesla slutter 2021 med rekordsalg og udfordringer i forsyningskæden
Shells danske bagmænd går ind på lademarkedet
Dansk elbilsaktør åbner i Mellemøsten: "Det er et meget svært marked at komme ind på"