EnergiWatch

Forsker og miljøorganisation: Lækager kan undergrave den grønne brints klimaeffekter

Uden krav til at undgå lækage udgør brint både en risiko for global opvarmning i sig selv og kan forlænge levetiden for metan, advarer både miljøorganisation og forsker, der hverken oplever Danmark eller andre lande interessere sig for risikoen.

Lækager i hele brintens værdikæde op til forbrænding - fra produktion til transport og anvendelse - er en kilde til global opvarmning. | Foto: SIEMENS/www.siemens.com/press

Grøn brint bærer potentialet til utroligt meget.

Det kan gøre det muligt at lagre vedvarende energi. Det kan erstatte kul og gas i sværindustrien. Det kan være grundstenen i grønne brændsler til den tunge landtransport, til containerskibe og til flytrafik. Og det kan være en kilde til global opvarmning.

For brint er en en indirekte drivhusgas, der i tilfælde af udslip blandt andet forlænger metans levetid i atmosfæren, advarer både forskere og miljøorganisationer. Men hverken politikerne i EU, Danmark eller de mange andre lande, der lige nu vedtager storstilede strategier for grøn brint, har tænkt på, hvordan lækager skal modvirkes.

"De har masser af brintstrategier og brintprojekter, men de er ikke interesserede i miljøpåvirkningen," siger den britiske miljøforsker Richard Derwent til EnergiWatch.

"De har fået at vide, at brint er et forureningsfrit brændstof, og så ender diskussionen der. Men hvis vi ikke kan kontrollere naturgas-lækager, hvorfor forventer vi så at industrien vil bygge et lækagefrit brintsystem, uden at vi stiller krav til det? Det kommer ikke til at ske."

Velkendt risiko

Udfordringen ved brint ligger i hele værdikæden frem mod forbrænding. For opstår der lækager inden da – under produktion, transport eller anvendelse – reagerer brinten med såkaldte OH-radikaler og forlænger den potente drivhusgas metans levetid i atmosfæren. Derudover danner brint troposfærisk ozon og vanddamp, der begge bidrager til drivhuseffekten.

Imidlertid er det nuværende fokus udelukkende på, at brint ikke direkte udleder drivhusgasser, og dermed altså er klimaneutral.

"Mekanismen er ret ligetil og velforstået. Der er ikke nogen usikkerhed omkring det," siger Richard Derwent, hvis studer på området allerede i 2006 blev oversendt til EU-Kommissionen og senest er citeret af FNs klimapanel.

"Der er bare ikke andre end mig, der har udvist den store interesse for det."

Selv kortvarige klimaeffekter kan få stor betydning

Ifølge den eksisterende forskning på området, har brint et globalt opvarmningspotentiale (GWP) over 100 år, der er 5,8 gange så højt som CO2. Til sammenligning er opvarmningspotentialet for metan omkring faktor 28.

I det øjeblik brint udledes, er det dog en 200 gange mere potent drivhusgas end CO2, kilogram for kilogram, påpeger Mark Brownstein, der er senior vice president for energi i den amerikanske NGO, Environmental Defense Fund (EDF). 

Hvis vi kæmper med at forstå metan-lækage og kontrollere det, er der stor risiko for, at vi vil få problemer med brint, medmindre vi tager de nødvendige skridt til at forstå potentialet for lækage og adresserer det.

Mark Brownstein, senior vice president for energi, EDF

Til forskel fra CO2, der kan forblive i atmosfæren i flere hundrede år, har brint til gengæld en meget kort levetid på anslået 1,5 til 2,5 år. Dermed er klimaeffekten mere kortvarig.

Men dens kortvarige påvirkning kan stadig få negative konsekvenser, siger Mark Brownstein. I sin seneste redegørelse har IPCC netop sat fokus på hvordan klimafaktorer med kort levetid kan være med til at accelerere den globale opvarmning.  

"Vi kan ikke være indifferente over for disse kortvarige påvirkninger. For vi er så tæt på store klimatiske vendepunkter, at en acceleration af opvarmningen på kort sigt kan få varige og dybt negative konsekvenser for os," konstaterer han.

Udfordringen med brintlækager er den samme for alle typer af brint, understreger Mark Brownstein. Både den grønne, den såkaldt grå, der produceres ved hjælp af fossile brændsler og den blå, hvor CO2 trækkes ud og lagres i undergrunden.

Selvom langt størstedelen af verdens brint i dag produceres med fossile kilder, har EU store planer om 40 GW elektrolysekapacitet til grøn brint i 2030.

Klimapotentiale afhænger af lækager

Klimaeffekten af et skifte fra fossile energikilder til grøn brint afhænger i høj grad af niveauet af lækage i hele brintens værdikæde.

På nuværende tidspunkt vides der dog, af gode grunde, ikke ret meget om, hvor meget en fremtidig brintinfrastruktur vil lække. Det meste af den er nemlig ikke bygget endnu.  

Der er dog lavet visse modeller: Hvis en global brintøkonomi skulle vise sig at lække 1 pct., vil dette udgøre små 0,6 pct. af klimaeffekten ved vores nuværende, baseret på fossile brændsler. Ligger lækagen på 10 pct., vil det altså svare til 6 pct., viser Richard Derwent og hans kollegers udregninger.

"Det ville virkelig overraske mig, hvis vi finder ud af, at brintudslippet er så stort, at det ophæver alle fordelene ved at skifte væk fra fossile brændstoffer," siger Mark Brownstein.

Ikke desto mindre kan en større viden om emnet påvirke hvilke måder, vi vælger at bruge brint, og være med til at forebygge lækager.

Lille molekyle, der lækker mere end metan  

Både Richard Derwent og Mark Brownstein advarer om risikoen for at gentage samme fejl i brintindustrien, som man lavede i naturgassektoren. Her er omfanget af metan-udslip i mange år er blevet undervurderet massivt.

Begges arbejde med brint er funderet i mange års studier af metan-udslip.

"Jeg har lavet meget forskning i naturgas, som viser, at naturgassen lækker, den lækker hurtigere end regeringer vil indrømme, og også hurtigere, end erklæringerne til FN’s rammekonvention om klimaændringer og emissionsopgørelsen, viser," siger Richard Derwent.

Brint vil endda være endnu sværere at håndtere, da det er et mindre molekyle end metan og dermed vil have tendens til at lække mere, siger både Derwent og Brownstein.

"Hvis vi kæmper med at forstå metan-lækage og kontrollere det, er der stor risiko for, at vi vil få problemer med brint, medmindre vi tager de nødvendige skridt til at forstå potentialet for lækage og adresserer det," siger Mark Brownstein.

Indtil videre har ingen regeringer dog vist den store interesse i at forstå brintens klimaeffekter ved såkaldt diffuse udslip, mener han.

"Jeg tror det er et nyt emne for alle, både i Europa, USA og Asien. Jeg kender ikke til nogen myndigheder, der har indarbejdet det i deres strategi," siger Mark Brownstein.

"Næsten umuligt at undgå lækager"

Interessen stiger dog en anelse. Det norske klimaforskningscenter Cicero er for nylig gået i gang med et forskningsprojekt, der netop skal undersøge klimaeffekterne af brintudslip, sammen med blandt andre olieselskaberne Equinor og Shell.

Da det er for tidligt at sige noget om projektets resultater, ønsker projektleder Maria Sand ikke at udtale sig endnu. Ifølge Ciceros egen kommunikation, er det dog med dagens teknologi "næsten umuligt at forhindre brintlækager," der opstår både ved produktion, transport og brug.

"Før vi går i gang med en storstilet omstilling til et brintsamfund, er det vigtigt at undersøge nøje og snarest muligt hvordan øget brug af brint vil påvirke både klimaet og miljøet," siger Maria Sand i centrets eget materiale.  

På Dansk Gasteknisk Center, der servicerer sektoren, er man også opmærksom på problematikken. DGC har fået EUDP-støtte til at åbne et testcenter for brintteknologi, og her vil man blandt meget andet også kigge på miljøpåvirkningen af brintlækager.

EU-Kommissionen lancerer køreplan for europæisk brintmarked 

Politikere tager hul på PTX-forhandlinger 

Regeringen vil have 4-6 GW elektrolyse i 2030 

Regeringen sender seks brintprojekter videre mod statsstøtte

Europa sigter mod mindst 40 GW brint i 2030 

Mere fra EnergiWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EnergiWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs