EnergiWatch

Tesla møder store udfordringer på verdens største bilmarked

Bilproducenten oplevede en halvering af salget af biler på det kinesiske marked i juli måned. Ifølge kritikere står Tesla over for store udfordringer i Kina, som ellers er et marked, bilproducenten satser stort på.

Foto: Sun Yilei/Reuters/Ritzau Scanpix

Næste år er Teslas håb, at 40 pct. af selskabets bilsalg vil ske på det kinesiske marked, men umiddelbart ser det ud til at gå en anden vej.

Det skriver Finans og CNN.

I juli er salget af Tesla-biler i Kina nemlig gået i stå, viser tal fra den kinesiske Passenger Car Association, hvor den amerikanske elbilproducent solgte knap 9000 biler mod over 24.000 biler i juni.

Ifølge kritikere er det store fald et udtryk for de udfordringer, som Tesla står over for på det kinesiske marked, hvor Tesla er i skarp konkurrence med kinesiske elbilproducenter som Nio, der træder ind på det europæiske marked til september.

I juni var Tesla desuden nødsaget til at tilbagekalde 300.000 biler i Kina grundet problemer med bilens såkaldte cruise control.

"Når man har i baghovedet, at Kina skal være Teslas vækstmarked, så bør de salgstal bekymre enhver med aktier i selskabet. Det virker til, at de har overvurderet kapaciteten af biler sammenlignet med efterspørgslen på det kinesiske marked, hvilket kan betyde, at prisen på bilen falder yderligere," siger aktieanalytiker Gordon Johnson til CNN.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie MobilityWatch)

Elon Musk ville revolutionere trafikken – nu kører 11 Teslaer frem og tilbage i en tunnel

Nissan vil bevare sit forspring i genbrug af batterier 

Mere fra EnergiWatch

Vattenfall frabeder sig flere udbudslotterier

Fremtidige udbud af dansk havvind bør fokusere på kriterer som systemintegration og grøn profil snarere end på evnerne udi at være heldig i en lodtrækning, mener det svenske energiselskab.

Ørsted opfører godt 1 GW tysk havvind

Gigawatt-projekter bør være en "selvfølge" i de kommende tyske havvindudbud, konstaterer Ørsted, der onsdag træffer beslutning om at opføre en af verdens første støttefrie havvindparker.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs