EnergiWatch

Green Hydrogen løb tør for krudt på første børsdag

Der var ellers fra start rift om aktien, der efter kort tids handel steg knap 10 pct. til 43,95 kr.

Foto: Green Hydrogen Systems/PR

Den nyeste elev i klassen på den danske fondsbørs, Green Hydrogen Systems, kom gevaldigt godt fra start i sin børsdebut, men endte ved markedslukningen stort set i samme kurs som noteringsprisen.

Det blev til en marginal stigning på 0,3 pct. til 40,1 pct. Udbudskursen lød på 40 kr.

Der var ellers fra start rift om aktien, der efter kort tids handel steg knap 10 pct. til 43,95 kr.

Brintselskabet har samlet set udbudt 27,5 mio. aktier for en pris på 40 kr. per aktie i forbindelse med børsnoteringen, hvilket giver selskabet et bruttoprovenu på 1,1 mia. kr.

Green Hydrogen Systems blev stiftet i 2007 og lever af at producere elektrolyseudstyr, som videresælges til kunder, der producerer grøn brint, som kan bruges til brændstof.

En stor del af de hentede penge skal kastes i forskning og udvikling af selskabets udstyr, og som vækstselskab regner de derfor med et negativt driftsresultat frem til 2025, hvor driften skal gå i nul.

450 mio. kr. skal bruges på videreudvikling af teknologien bag det elektrolyseudstyr, som selskabet producerer, mens 400 mio. kr. skal bruges til opskalering af de eksisterende produktionsfaciliteter.

Mere fra EnergiWatch

OK køber varmevirksomhed

Fra 1. november bliver Dansk Varme Service en del af OK-koncernen, som vil styrke sit fokus på det voksende marked.

Læs også

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs