EnergiWatch

Lidl vil give hybridbiler til medarbejdere

Lidl Danmark vil nu tilbyde hybridbiler som firmabil til sine medarbejdere. Tiltaget er som en del af virksomhedens bæredygtighedsstrategi.

Foto: Joachim Ladefoged/ERH

Lidls medarbejdere i Danmark vil nu få tilbudt hybridbiler. Aftalen skal være både billigere og mere miljøvenlig. Det oplyser Lidl i en meddelelse.

Over de kommende år vil Lidls bilpartner BMW udskifte diesel- og benzindrevne firma- og lånebiler med hybridbiler og dermed skal hver bilists CO-udledning reduceres med mere end 50 pct.

"Udover at spare klimaet for CO, er der også den fordel, at det faktisk bliver billigere for medarbejdere med firmabiler at køre en hybrid, da den danske registreringsafgift fra 2021 er baseret på CO-udledning med store fradrag for hybrid- og elbiler," siger Lidls udviklings- og ejendomsdirektør Mads T. Nielsen.

Kæden forventer også, at det er størstedelen af de 300 medarbejdere med firmabil, der vil gøre brug af det nye tiltag.

Aftalen og hybridbilerne kommer i forlængelse af Lidls nylige udmelding om, at man vil opsætte elladestandere ved alle dagligvarekædens butikker.

"Initiativet er en del af vores overordnede grønne strategi for at mindske vores miljøpåvirkning. Vi har masser af initiativer i gang; udrulning af landsdækkende elladestandere ved vores butikker, EDGE-certificering af butikker og flere solceller, blot for at nævne et par. Det næste naturlige skridt er nu at tilbyde vores medarbejdere en mere klimavenlig firmabil," fortæller Mads T. Nielsen.

De nye hybridbrugere får mulighed for at få sat en ladestander op hjemme hos sig selv, benytte laderne ved Lidls kontorer eller anvende det medfølgende Clever-abonnement, lyder det fra Lidl.

Dagligvarekæder i klimakamp: Lidl vil være CO2-neutral

Mere fra EnergiWatch

Tysk regeringskoalition går efter kulstop i 2030

SPD, De Grønne og FDP går ind i regeringsforhandlinger med fremrykning af det tyske kulstop med otte år, afsættelse af to pct. af Tysklands areal til landvind, krav om sol på industritage og afskaffelse af EEG-tariffen for at nedbringe elpriserne på papiret.

IT-problemer med varmepumpe-pulje blev hurtigt løst

Ifølge Energistyrelsen var der indledningsvist tekniske udfordringer for ansøgere til efterårets bygningspulje. Problemerne blev dog hurtigt løst, men på trods af 14 dage med minimal kø til ansøgning, er der stadig masser af millioner tilbage i puljen, melder myndighederne.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs