Danfoss vinder retssag om 43 millioner mod forsikringsselskaber

Retten på Frederiksberg har afgjort sag om forsikringsdækning efter en skade, som skyldtes underleverandør.
Foto: PR/Danfoss
Foto: PR/Danfoss
AF RITZAU

To forsikringsselskaber skal betale Danfoss A/S i alt godt 43 millioner kroner.

Det fastslår Retten på Frederiksberg onsdag i en dom, som drejer sig om en skade, som bevirkede, at køleanlæg på et tidspunkt ville holde op med at virke.

XL Insurance Company skal betale 23,9 millioner kroner, mens AIG Europe skal af med 19,5 millioner kroner. Men de to selskaber frifindes for at skulle betale renter af beløbene.

Sagen går helt tilbage til 2011. Danfoss havde produceret og solgt en ventil, som blandt andet indgik i køleanlæg. På et tidspunkt opstod der problemer med en såkaldt O-ring, som en underleverandør havde leveret, fremgår det af et af dokumenterne i sagen.

Efter nogen tid skrumpede ringen, og dermed skete der udslip af kølervæske. Derfor ville køleanlægget på et tidspunkt holde op med at virke.

Retssagen skyldes, at der opstod uenighed om forsikringsdækningen i forhold til de udgifter, som Danfoss havde med at rette op på problemet.

Løbende har selskaberne betalt Danfoss for de ekstraordinære udgifter. I 2017 var der således ydet godt 93 millioner kroner. Striden, som blev indbragt for retten, angik yderligere 43,4 millioner.

XL Insurance og AIG Europe har anerkendt, at skaden var dækket af blandt andet erhvervs- og produktansvarsforsikringen.

De har ifølge et såkaldt påstandsdokument i sagen strakt sig langt for at indgå et forlig, men de har afvist kravet om de ekstra millioner.

I onsdagens dom, der er på næsten 150 sider, indgår det også, at de to selskaber skal betale 1,5 millioner kroner i sagsomkostninger til Danfoss.

Normalt tager én dommer stilling til civile sager ved en byret. Men på grund af sagens omfang har tre dommere i Retten på Frederiksberg afgjort sagen.

Danfoss lægger milliardforretninger sammen

Danfoss' største enkeltstående marked kan blive grønt vækstlokomotiv efter Biden-sejr

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også