Kold skulder står til at koste Tesla over 300 milliarder

Tesla er til skuffelse for investorerne ikke blevet indlemmet i stort aktieindeks. Det koster på aktiekursen.
Tesla-aktien faldt prompte med 15 pct., efter det stod klart, at aktien ikke vil blive indlemmet i S&P 500-indekset. | Foto: ODD ANDERSEN/AFP / AFP
Tesla-aktien faldt prompte med 15 pct., efter det stod klart, at aktien ikke vil blive indlemmet i S&P 500-indekset. | Foto: ODD ANDERSEN/AFP / AFP
AF RITZAU

Teslas markedsværdi står til en ordentlig lussing, efter at elbilselskabets aktie ikke er blevet indlemmet i et af de største amerikanske aktieindeks.

I tirsdagens amerikanske aktiehandel falder Tesla-aktien med cirka 15 procent.

Hvis det holder, til handlen lukker igen, så vil Teslas markedsværdi være faldet med cirka 369 milliarder kroner.

Den amerikanske aktiehandel lukker klokken 22 dansk tid.

Det store kursfald sker som reaktion på, at Tesla-aktien fredag i sidste uge ikke blev indlemmet i S&P 500-indekset.

Det er et af de største og mest prestigefyldte aktieindeks i USA.

Kursfaldet har været forsinket af, at den amerikanske børs var lukket mandag på grund af helligdagen Labor Day.

Derfor er det først tirsdag, at nyheden får konsekvenser for Tesla-aktien.

Ifølge Daniel Ives, der er analytiker hos investeringsfirmaet Wedbush Securities, kan beslutningen om ikke at inkludere Tesla i indekset være truffet på grund af tvivl om selskabets indtjeningsmuligheder og uklare forventninger til året. Det skriver han i et notat ifølge nyhedsbureauet Bloomberg News.

Tirsdagens store kursfald for Tesla-aktien sker efter et år, hvor selskabets aktie ellers har været blandt de helt store vindere i den amerikanske aktiehandel.

GM indgår partnerskab med elbilproducent - får 11 pct. ejerskab

Investorer pumper milliarder i kinesiske elbil-virksomheder 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også