EnergiWatch

Nyt kæmpekursmål for Tesla sender aktien i vejret

Teslas potentiale i Kina, lanceringen af den nye og billigere Model 3 samt innovation inden for batterier, trækker kursmålet i vejret.

Foto: Tesla PR

Der er stor uenighed blandt analytikere over, hvor højt kursmålet for den fremadstormende Tesla-aktie skal sættes.

Nu blander analysehuset Wedbush sig med et "best case"-scenarium, der lyder på 3500 dollar.

Det skriver det svenske nyhedsbureau Direkt.

Det er navnlig Teslas potentiale i Kina, lanceringen af den nye og billigere Model 3 samt innovation inden for batterier, der trækker kursmålet i vejret, fremgår det af analysen.

Til sammenligning har det britiske finanshus Barclays siden 23. juli haft kursmålet 300 dollar for aktien, men J.P. Morgan har et kursmål på 325 dollar.

Tesla-aktien stiger 4,3 pct. i det amerikanske formarked til 2137 dollar. Aktien har siden årets start steget knap 400 pct. og krydsede sidste uge endnu en milepæl, da den ramte en kurs over 2000 dollar.

Tesla i nyt rekordudbrud på løftet kursmål

Tesla med rekordoverskud i Danmark

 

 

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere