EnergiWatch

Debat: Slip den grønne intelligens løs i bygningerne

Hvis ikke vi nedbringer vores energiforbrug, risikerer vi at forbygge os i vindmøller og højspændingsmaster, skriver en række direktører i installationsbranchen i et fælles debatindlæg.

Foto: Jens Dresling

Hvis vi vil gøre os håb om at nå regeringens klimamål, er det ikke nok bare at energirenovere vores bygninger. Vi bliver også nødt til at tænke langsigtet og satse på intelligent styring af energiforbruget.

Danmark skal være grønnere. Og den grønne omstilling kan løfte os videre efter coronakrisen. Så langt er politikere og aktører i bygge- og anlægsbranchen enige. Til gengæld er der holdningsforskelle, når byggestenene til indfrielsen af de grønne ambitioner skal vælges.

I installationsbranchen har vi længe sagt, at den billigste energi er den, vi ikke bruger. Hvis ikke vi nedbringer vores energiforbrug, risikerer vi at forbygge os i vindmøller og højspændingsmaster. Den erkendelse har været en klar rettesnor for arbejdet i klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren. Skal vi for alvor realisere potentialet for energibesparelser i den bygningsmasse, som stadig står for cirka 40 procent af Danmarks samlede energiforbrug, er der brug for, at vi i højere grad tænker langsigtet og i digitale løsninger, når der energirenoveres.

Mange virkemidler kan bringes i spil, men det er vigtigt at slå et slag for, at vi i videst muligt omfang anvender intelligent bygningsautomatik, når vi renoverer og vedligeholder bygningerne.

Bygningsautomatik kan både bestå i digitale styringer på enkelt anlæg/komponenter for fx belysning, ventilation og varme og i mere integrerede systemer som CTS, BMS og intelligente bygninger. Simpel styring af driftstider og natsænkning er forholdsvis almindelige i større bygninger, mens de intelligente styringer endnu ikke er særligt udbredte.

De nyeste former for bygningsautomatik integrerer intelligente styringer, der bl.a. kan tage højde for vejrforhold, brugeradfærd, og bygningens anvendelse i løbet af ugen. De intelligente styringer kan desuden anvendes til at sammentænke de forskellige bygningsautomatikker på tværs af faggrænser, så de ikke modarbejder hinanden og kan fokusere forbruget til tidspunkter, hvor energien er grønnest og billigst.

Og der er generelt store gevinster at hente ved at lade bygningerne tænke sig om – ikke mindst når det gælder opvarmning. En undersøgelse viser, at man ved intelligent varmestyring kan spare otte procent af forbruget i enfamiliehuse og etageboliger, mens besparelsen er på hele 14 procent indefor handel og service.

Alligevel oplever vi alt for ofte, at de intelligente installationer ”glemmes”, når der energirenoveres –ligesom at bygningsejere og -lejere ikke interesserer sig voldsomt for bygningernes drift og regner med, at alt er tip-top. I sidste ende kan det betyde, at installationen af bygningsautomatik nedprioriteres og måske endda skæres helt væk i løbet af byggeprocessen for at spare tid og ressourcer.

Samtidig oplever vi, at mange udbud bliver gennemført på måder, hvor fx lys, solafskærmning, varme og ventilation udbydes i forskellige entrepriser. Det kan let medføre manglende koordinering, dårligere integration af systemer og manglende overblik over de forskellige tekniske løsninger. Derfor kræver større brug af bygningsautomatik et opgør med det alt for ensidige fokus på den billigste her og nu-pris og tilbøjeligheden til at bespare de løsninger som over bygningens levetid kan levere den bedste totaløkonomiske løsning.

Når vi ikke høster det fulde potentiale af energirenoveringerne, indebærer det, at hele den grønne omstilling bliver dyrere, end den behøver at være. Det er i sidste ende omkostninger, som danskerne og danske virksomheder kommer til at betale. I en tid, hvor vi mere end nogensinde har brug for at kombinere grønne ambitioner med sund økonomisk tænkning, har vi ganske enkelt ikke råd til at spilde vores ressourcer.

Og det er ikke småpenge, der kan spares. EA Energianalyse anslår således, at energieffektiviseringsinvesteringer frem mod 2030 kan give en samfundsøkonomisk besparelse på omkring 14 mia. kroner, hvis alternativet er en øget udbygning med vedvarende energi. Men det kræver altså, at investeringerne omfatter langsigtede og intelligente løsninger.

Først og fremmest er der dog brug for, at intelligent styring i langt højere grad end i dag betragtes som en integreret del af bygge- og renoveringsprojekter og at man som bygherre og bygningsejer træffer kloge beslutninger baseret på totaløkonomiske beregninger.

 

 

 

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere