Tesla scorer svagt i bilundersøgelse

Teslas biler scorer svagest i en bilundersøgelse udarbejdet af det anerkendte og indflydelsesrige dataanalysefirma J.D. Power.
Foto: Mike Blake/REUTERS / X00030
Foto: Mike Blake/REUTERS / X00030
AF RITZAU FINANS

J.D. Power offentliggjorde onsdag sin årlige bil-kvalitetsundersøgelse, hvor der blev registreret 250 problemer per 100 Tesla-biler sammenlignet med et branchegennemsnit på 166 problemer per 100 køretøjer.

Dermed opnåede Tesla i undersøgelsen den ringeste score blandt de store bilproducenter, skriver The Wall Street Journal.

Undersøgelsen er kundebaseret og tager udgangspunkt i bilforbrugernes oplevelse de første 90 dage efter at have ejet en nykøbt bil.

De registrerede problemer omhandler blandt andet nøjagtigheden af køretøjets paneler, vindstøj og malingskvalitet.

Dog har J.D. Power kun været i stand til at indsamle tilstrækkelige kundedata fra 35 stater, hvoraf Teslas største amerikanske marked - Californien - ikke er inkluderet, og derfor har J.D. Power ikke formelt registreret Tesla i bunden af resultattavlen.

Tesla har ikke vendt tilbage med en kommentar til bilundersøgelsen, skriver Wall Street Journal.

Den næstdårligste score i undersøgelsen tilfaldt Land Rover med 228 problemer per 100 køretøjer. I toppen af ranglisten ses Kia Motors og Dodge fra Fiat Chrysler.

Tesla får licens til at drive britiske kraftværker

Tesla sænket af både Morgan Stanley og Goldman efter optur

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også