Martin Rossen bliver cheflobbyist for Danfoss

Statsministerens særlige rådgiver har opsagt sin stilling for i stedet at forfølge sin drengedrøm og blive direktør for Danfoss' gode rygte. Jobskiftet sker til november.
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Fra stat til termostat. Stabschef og særlig rådgiver for Mette Frederiksen, Martin Rossen, skal fremover være direktør i Danfoss, hvor han per 1. november indtræder som chef for cleantechkoncernens globale lobbyarbejde og kommunikationsaktiviteter i en stilling som Senior Vice President for Group Communication & Reputation.

Det oplyser Statsminsteriet og Danfoss.

"Danfoss er en drengedrøm, der går i opfyldelse. Jeg er vokset op på Als, og min mor var ansat i virksomheden. Danfoss spiller en vigtig rolle for, at verden lykkes med den grønne omstilling. Samtidig har Danfoss en enorm betydning for danske arbejdspladser og vores fælles velstand," siger Martin Rossen i meddelelsen.

"Jeg er lige dele stolt og ydmyg over at skulle bidrage til den fortsatte udvikling af Danfoss. Jeg står foran en stejl læringskurve, hvor jeg skal bruge al min erfaring inden for strategi og ledelse."

Netop strategi og ledelse har Martin Rossen habil erfaring udi.

Over de seneste ni år har den 44-årige cand.scient.pol været ansat som Mette Frederiksens tætteste medarbejder. Først som særlig rådgiver for den nuværende statsminister, da hun under Helle Thorning-Schmidts regering var beskæftigelsesminister i 2011-2014 og siden justitsminister i 2014-2015. Herefter som stabschef i Socialdemokratiet i opposition og senest altså i Statsministeriet.

"Jeg vil gerne ønske Danfoss tillykke; Martin bliver ualmindeligt dygtig også i sit nye job for en af Danmarks største private virksomheder," siger Mette Frederiksen i meddelelsen.

Hos Danfoss er glæden da også stor over, at den indflydelsesrige socialdemokrat skal sikre politisk lydhørhed for selskabets prioriteter.

"Jeg er meget stolt over at byde Martin Rossen velkommen på holdet. Jeg er overbevist om, at han vil styrke Danfoss med sin strategiske tankegang, eksekveringskraft og uovertrufne indsigt i dynamikken i offentlige anliggender og potentialet i strategisk kommunikation," siger adm. direktør Kim Fausing.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også