Når du tænder for din radiator derhjemme i dag, vil en stor del af varmen sandsynligvis komme fra fossile brændsler. Knapt 40 % af den danske fjernvarme kommer nemlig fra kul, gas og olie.

Det vil Klimarådet lave om på. Deres konkrete anbefaling indebærer nemlig en grøn elektrificering af varmeområdet. Det indebærer blandt andet, at en nøglerolle i fremtidens fjernvarme bliver spillet af varmepumper, som kan omdanne strøm fra vindmøller og solceller til varme – og dermed er et grønt alternativ til varme fra afbrænding.

Desværre eksisterer der i branchen forsat en række gammelkendte fordomme og uklarheder på området for store varmepumper. Nogle uklarheder, der også kommer til udtryk i Klimapartnerskabet for Energi og Forsynings nyligt aflagte anbefalinger. 

Her gælder det først og fremmest opfattelsen af, at varmepumpen anvendt som storskalaanlæg slet og ret ikke findes. Dertil nævnes der udfordringer med varmepumpens effektivitet, når der er koldt, samt udfordringer med isdannelse.

Teknologien findes

Den gode nyhed er, at teknologien allerede findes. Sverige har for længst implementeret store varmepumper, som i mere end 30 år har forsynet store byområder med grøn varme. 

Det kan nemlig lade sig gøre, når man designer pumpen til at levere varme ved kolde temperaturer. For så er effektiviteten og business casen netop bygget op om dette. Det er gjort i Sverige, og det kan lade sig gøre i Danmark – også uden at vores skønne havnebade og fjorde flyder rundt med isstykker, for processen i varmepumpen kan slet ikke køle til isdannelsen. 

Herhjemme har vi alligevel været lidt langsommere. Blandt andet på grund af de gammelkendte fordomme, men også fordi miljøkravene til varmepumperne er højere i Danmark. Men nu er de første specialdesignede varmepumper klar til det danske marked – og der er faktisk ingen undskyldning for at vente. 

En win-win

Hvis de 1,7 millioner husstande, der i dag opvarmes af fjernvarmens brug af fossile brændsler, i stedet blev lunet af grøn strøm, ville vi potentielt spare 2,6 mio. ton CO2 pr. år. Det svarer til næsten 25 % af al vejtransport i Danmark. 

Og det er en win-win for både fjernvarmeværkerne og forbrugerne.  Tilbagebetalingen på de store varmepumper er kun cirka seks år. Og det er altså et sjældent syn, selv med mine 35 års erfaring i branchen. 

Skulle det ikke være nok, kan fjernvarmeværkerne samtidig lave en glidende overgang, fordi varmepumperne kan integreres i deres eksisterende system som selvstændige enheder eller i kombination med andre.

Det øger desuden værkernes fleksibilitet, fordi de kan skrue op og ned for varmepumperne inden for blot få minutter, afhængigt af elnettets balance eller strømmens pris.

Denne fleksibilitet på tværs af alle energiforbrugende og -producerende sektorer bliver helt centralt i hele den grønne omstilling.  

Så hvad venter vi på? Lad os få de første store varmepumper til Danmark.

Klimarådsformand: Vent ikke på coronakrisen – der skal gang i klimapakkerne nu

Klimarådsformand: Genopretning af økonomien skal have klimaet for øje

Dansk Fjernvarme: Vi kan levere næsten halvdelen af klimamålet

Fjernvarmens tænketank advarer mod ny reduktion af elafgift