I den grønne omstilling er der et meget dyrt problem, som skal løses.

Nemlig kapaciteten i distributionsnettet, som vil blive voldsomt udfordret i takt med, at elektrificeringen rulles ud og større mængder vedvarende energi ruller med.

Det er ikke bare et dyrt problem. Det er også en kende usexet. I hvert fald i forhold til store knejsende havvindmøller og funklende Teslaer. Løsningen er nemlig noget, som stort set alle kan abonnere på ikke blot er en kende kedeligt, men også er drønirriterende: Nemlig at en masse land og veje i byerne skal graves op, så der kan blive lagt flere strømkabler i jorden.

Men ifølge Siemens' danske direktør, Claus Møller, kan det gøres både billigere og smartere.

"Vi kan se, at udbygningen af distributionsnettet er uomgåeligt for at gøre Danmark CO2-neutral, og der skal vi ofre i omegnen af 19 mia. kr. i ekstrainvesteringer, og vi vil samtidig opleve en væsentlig tarifstigning. Men hvis vi gør det smart, så kan vi ifølge Dansk Energi reducere ekstrainvesteringen til blot 3 mia. kr. og samtidig se en tarifnedsættelse. Her er batterier og virtuelle kraftværker i den grad tænkt ind," siger Claus Møller.

Virtuelle kraftværker. Det lyder mere sexet end anlægsarbejde. Det lyder som en kæmpe blok af neongrøn binær kode, som du kan oplade din elbil ved. Det er sådan lidt Blade Runner møder The Matrix over det. Det lyder som laserstråler og elektroner.

Og ifølge Siemens kan det gøre Danmark mere energieffektiv og grønnere, samtidig med at elnettet bliver markant mere stabilt til en billig penge.

Hvis vi skal holde os til de cybertekniske termer, så lyder det som lidt af en hack til den grønne omstilling - som noget der hører sig fremtiden til.

Men ifølge Siemens er fremtiden anno 2020. De har nemlig allerede installeret virtuelle kraftværker i Finland, og de skal til det i Sverige.

Og nu kan turen altså komme til Danmark, siger Siemens.

Et gammelt koncept

Selvom virtuelt kraftværk som term emmer af fremtid, så er det et efterhånden 10 år gammelt koncept, som for første gang var på dagsorden tilbage i slut 00'erne. Dengang blev det ikke til noget.

"Jeg tror simpelthen bare, at dialogen har været fraværende, fordi behovet ikke har været der. Men nu kommer elektrificeringen med varmepumper, elbiler- og busser og så videre. Og det kræver, at der gøres noget især under spidsbelastningen for at sikre stabiliteten. Og mere fundamentalt handler det om, at vi bruger de energiressourcer, vi har, på den mest effektive måde," siger Siemens direktøren.

Nu er det måske på sin plads at få det bøjet i neon, hvad et virtuelt kraftværk er. For på trods af det futuristiske navn kan det fysisk have eksempelvis Panum instituttets brutalistiske udtryk.

I al sin enkelthed betyder det nemlig blot, at en matrikel via software bliver koblet på elbørsen således, at det både kan trække og levere strøm, samt udbyde frekvensydelser. Det kombineres som oftest med produktionsmidler i form af solceller, samt energiopbevaring i form af eksempelvis batterier.

Det sparer ifølge Siemens samfundet penge på investeringer i distributionsinfrastruktur og sparer forbrugeren penge, da man kan indkøbe strøm om natten og forbruge det i timerne med spidsbelastning.

”Det kunne være et rådhus, vores eget hovedkontor, eller store produktionsvirksomheder. Det kunne være Fields eller Rigshospitalet. I virkeligheden er det egnet til alle lokationer, hvor der er et stort strømforbrug og blot en enkelt, som betaler regningen. I Sello blev der blot inddraget tre parkeringspladser i kælderen for at gøre plads til et 2,5 MW batteri,” siger Claus Møller.

Allerede klar i Norden

Sello er Finlands største shoppingcenter. Der er en Burger King, H&M, det kommunale hovedbibliotek og meget mere spredt ud over centerets 102.000 kvm i Espoo nord for Helsinki. Det er Finlands svar på Fields, om du vil, og det er et virtuelt kraftværk. 

Og for lidt over to uger siden indgik Siemens et samarbejde med Väla i Helsingborg. Endnu et shoppingcenter skal nu omdannes til et virtuelt kraftværk til gavn for et udfordret elnet.

”Hos Väla Centrum er vi ivrige efter konstant at søge innovative og bæredygtigheder løsninger. Vi har haft et vellykket samarbejde med Siemens siden 2012, hvor vi har formået at reducere centrets energiforbrug med 40 pct. Nu bliver det spændende at iværksætte Sveriges første ’virtuelle kraftværk’ og derved bidrage til at skabe betingelserne for at øge andelen af vedvarende energi i elnettet,” sagde Frederik Arvidsson, teknisk chef hos Väla Centrum, ved præsentationen.

Nu har Siemens øjnene fæstnet mod Danmark.

"Vi laver allerede mange energieffektivitetstiltag hos kommuner og lignende, og der er et virtuelt kraftværk et naturligt næste skridt. Vi er inspireret af finnerne og svenskerne, så nu må vi se, om det kan flyve i Danmark,” siger Claus Møller.

Han påpeger, at Dansk Energi i en analyse sidste år påpegede, at hvis der i 2030 vil være 1 mio. elbiler, vil det kræve merinvesteringer på 19 mia. kr. i distributionsnettet og 11 pct. højere nettariffer. Investeringer i smart-teknologi som eksempelvis virtuelle kraftværker vil derimod ifølge Dansk Energi kun behøve merinvesteringer i 3 mia. kr., samtidig med at nettarifferne vil falde med 4 pct.

Legislative udfordringer

Det burde være tilfældet, siger Claus Møller. Samfundsmæssigt er der nemlig et godt argument for virtuelle kraftværker, da det dels udnytter energien maksimalt, dels da det sparer en del i større infrastrukturinvesteringer.

"Vi kan se, at der allerede er en god businesscase i Sverige og Finland. Og med støt faldende priser på batterier og stadig flere fabrikker i Europa, ser vi ind i en fremtid, hvor der bliver ændret drastisk på, hvem der kommer til at kunne udbyde kapacitet til nettet," siger Claus Møller:

"Men i Danmark er det et marked, som ikke er startet op endnu, hvor der er lovmæssige barrierer. Hvis man eksempelvis vil være aggregator, skal man stille med minimum 5 MW kapacitet. 5 MW er altså temmelig meget," siger Claus Møller.

Grænsen blev sænket af Energinet fra 10 til 5 MW tilbage i 2017 i selskab med de andre nordiske systemoperatører. Grænsen blev sat på 5 MW af hensyn til IT-systemet.

Energinet oplyser dog, at man i løbet af de næste 4 år vil arbejde på at få grænseværdien ned på 1 MW.

Billigere og smartere

Claus Møller er overbevist om, at reglerne nok skal blive ændret.

"Af den simple grund at det giver mening. Hvis vi tror på, at vi får mere vedvarende energi, og det tror vi jo alle på, så er det her en løsning, som både gør det billigere og smartere end andre," siger han og påpeger, at det er lovgivning, som har skubbet på udviklingen i de andre nordiske lande.

Eksempelvis er det muligt i Sverige at handle frekvens på minutbasis. Der blæser også nye vinde ind over Danmark. Eksempelvis bliver det fra i år muligt at skyde ind med Fast Frequency Reserves, FFR, der kan opretholde frekvensen på nettet med kort varsel.

Her er minimumskravet blot 0,3 MW.

"Elselskabers udspil historisk dyrt for forbrugerne"

Rapport: Syv barrierer for intelligent udnyttelse af fremtidens elnet